341 / 386
338
K jø b e n h a v n s k e Originaler
Paa Stedet m angen Kunst-Pekkator
F oruden Studium og N om enklator
F ordøm te m ig som D eklam ator
Uhørt — lig A alborgs u studerte Prokurator.
Selv i de m indre Stæder Skriverdrenge
Med Briller og m ed Tanketorsk i Panden
Paa Gaden skraalte efter m ig som Fanden:
„O fy ham , Tyrkeven — foruden P enge“.“
Saaledes fortsætter han i det uendelige. Men især optraadte
han polemisk mod den nyere Dandseskole og troede sig over
hoved som den store Galeottis Elev kaldet til at værne om
den gode Smag. „At hænge med Næsen, strække Fingrene
ud som Møggreb, skræve og slæbe en holstensk Vals ud af
Takten, klunte sig frem som en Dragkiste i Jordskjælv og
springe vildt som en Øltønde paa Storkeben, kaldes — at
dandse.“ Paa den Maade bedømmer han den moderne Dands.
Da Bournonville var bleven ansat ved det kgl. Thealer, og
hans Balletkompositioner ved den Yndest, de erhvervede sig,
truede med at stille Galeottis i Skyggen, fandt Bagge sig op
fordret til at bryde en Landse for den gamle Ballet. Bournon-
villes „Faust“ gav ham en forønsket Lejlighed. Til at be
dømme dette Arbejde følte han sig særlig skikket, fordi han,
som han selv anfører, havde oversat Klingemanns „Faust“
og læst Goethes, Lessings, Schreibers, Klingers og Baggesens
Fremstillinger af denne Karakter. I Mathias W inthers „Ra
ket“ angreb han Balletten og talte imod den med en „Ivobber-
tunge og et Je rnb ry st“. Han stemplede den som tankeløst
Miskmask og paastod, at Komponisten ikke vidste, „hvad
Skjæbne, Exposition, Ballet, Takt, Natur, Effekt, Narration,
Repræsentation, Sammenhæng, Tableau, Ensemble, Begyn
delse, Knude og Opløsning monne være.“ Dog blev hans Stem
me en Røst i Ørken; Folk syntes godt om „Faust“, men mod
Bagge begyndte man, som han fortæller, at kabalere, og denne
Kabale kulminerede ved hans Aftenunderholdning i Lille
Kannikestræde, hvorom siden mere.
Dette hører Lil et senere Stadium af Bagges Liv. For nogen
lunde at holde T rit med Tidsfølgen maa det anføres, at han,
efter at have forladt Theatret, først gav Undervisning i Dands
i Kjøbenhavn og derpaa paa samme Fags Vegne berejste Pro-
vindserne. Han havde af egen Tilbøjelighed erhvervet sig
nogen Kundskab i fremmede Sprog, og saaledes hændte det,
at Bagge en skjøn Dag optraadte i Randers som T ranslatør
i F ransk og Spansk. Han udgav en spansk Ordbog, der dog
ikke kom videre end til det lstc Hefte, som overhoved flere