342 / 386
K jø b e n h a v n s k e Originaler
3 39
af hans Værker desværre ere fragmentariske. Dernæst over
satte han nogle Kotzebue’ske Stykker, skrev Artikler i Aarhus-
og Randers-Avis, og da han formodenlig havde Vanskelighed
ved at faa sine literære Fostre anbragte, etablerede han i
1812 en Boghandel og et Lejebibliothek i den nævnte By, ja
blev endog Husejer. Imidlertid var han geraadet i en Avis
fejde, hvorom han ha r udgivet et eget Skrift. Anledningen
dertil var en Parodi, som han i Randers-Avis havde skrevet
paa et i „Iris og Hebe“ indrykket Gratulationsdigt ved en
Mands Udnævnelse til Agent. Dette var undertegnet S. M.
(Meisling?), der ikke blev Svar skyldig, og Striden kaldte ad
skillige anonyme Kæmpere paa Arenaen i forskjellige Pro
vindsaviser. En af disse gav en
Laterna magica,
til bedste, hvori
det hedder om Bagge:
„Den første Forvandling er m eget brillant,
Der bliver ti Ting af en Figurant.
F ørst m onne han fødes i Kjøbenhavn,
D er lader lians Moder ham give et Navn:
Den lille Georg bliver dygtig lang
Og viser til Scenen et afgjort Talent:
Han har en Stemm e som en Klarinet
Og er i det Hele overm aade net.
I Dands paa Theatret han sig monne te,
D et volder ham m egen Misundelse.
Saa gaaer han over til Jjrders Land,
D er er han vittig m ed liden Forstand.
F ørst deklam erer han d
la
Foersom ,
Den Forestilling er overm aade moersom ,
Han dreier Øinene, spræ ller og spratter,
Parterret er færdig at revne af Latter.
Med krumm et Arm, barsk som en Bjørn
Han dandser en Solo m ed atten smaa Børn,
Skjøndt A gterkastellet er n oget svær —
D et er snurrigt, han ikke taber sit Veir;
A lligevel gjør han ret artige Spring,
Hopper og skræver som Ingenting;
D et dundrer i Apothekerens Sal, —
M essieurs! den Komedie er kapital.“
Og saaledes fortsættes Skildringen, hvortil da Bagge ikke
undlod at svare paa fyndigste Maade. Med hans Virksom
hed som Boghandler gik det, som det lader til, ikke videre
glimrende. Hans Tilbøjelighed for lystigt Selskab, hvor der
pokuleredes til langt ud paa Natten, samt hans naturlige
Ustadighed, der formodenlig hidrørte fra den Bevægelighed,
hans Lemmer havde faaet i Dandsekunstens Tjeneste, var
ikke til videre Gavn for hans nye Stilling. Snart var han
22
*