348 / 386
K jø b en h a v n sk e Originaler
345
Jeg. Vil Høistærede tillade mig at udføre Faust?
Der svares enstemmig „Ja“.
Jeg. Men uforstyrret, maa jeg bede. Uden Sufflør, uden,
Menneskehjælp udføres Alt fra min Side.
B r e d f l a b e n . Træd nærmere D u !
(Harmægget over, at en saa raa og udannet Klat vovede
offenlig at tiltale mig med; „Du“ svarede)
Jeg. Kan H a n ikke se? Jeg staaer jo saa nær Lamperne,
at naar min Fod løftes, falder jeg ned i det tomme Orkester.
(Man sagde mig Dagen efter, at denne Tiltale ei gjaldt mig,
men en Karl, som bagved rakte Hovedet frem. Dette kunde
jeg naturligvis ikke se; mig tykkes endnu det var en Imper
tinens).
J e g (vedblev). Nogen Skaansel burde man dog vise mig,
jeg er Dansk, ikke uden Talenter — og fremstaar for
Danske.
B r e d f l a b e n . Nei (pegende paa en Sidemand), her staaer
en Tydsker.
J e g (med foragteligt Blik). Skulde Nogen have Noget imod
mig, bedes disse at lade mig uforstyrret præstere, hvad jeg
formaaer, og saa bedømme mit Arbeide NB. hvis de kan.
P u b l i k u m . Ja! De skal faae den fornødne Bolighed.
Nu bad jeg Publikum om Tilladelse til at forlade Høist-
samme et Øieblik for at fatte mig. Tæppet faldt.“
Det vilde blive altfor vidtløftigt at omtale videre alle En
keltheder ved denne højst mærkelige Aften underholdning.
Saa meget skal endnu kun anføres, at Bagge til sin egen og
Publikums store Tilfredshed temmelig uforstyrret udførte
Faust, akkompagneret af en eneste Pikkolofløjte i Parterret.
Kun en eneste Gang slog Drapperingen ham fejl, fordi Kap
pen var for snever. Dette vakte Latter, men han brød sig
kun lidet om disse „Haangrinere“. Assistancen, som Selskabet
„T,halia“s Medlemmer ydede ham ved at udføre Overskous
„Misforstaaelse paa Misforstaaelse“, passede ganske til det
øvrige og bidrog betydeligt til at holde Stemningen vedlige.
Man kan omtrent slutte sig til Forestillingens Beskaffenhed
ved følgende Repliker, der fra Tilskuerpladsen bleve hen
vendte til Xhalias Yndlinge: „Elsker! — gode Elsker! tag
Haanden ud af Lommen!“ — „Sikket Asen! Hvordan er det,
han staar paa Benene?“ — „Ser Du! han har glemt at vaske
sig bag Ø rerne!“ — „De Strømper, hun har paa, har hun
vist gaaet med i fjorten Dage.“ — Ved den sidste Apostrole