349 / 386
346
K jø b e n h a v n s k e O riginaler
blev den Dame, hvem den gjaldt, smækvred; hun sagde:
„Nu spiler jæ it m er,“ og løb sig Vej. Da Elskerinden var
borte, fandt de andre spillende det rigtigst at følge Exemplet,
og Publikum blev saaledes na rre t for Trefjerdedele af Styk
ket. Saa deklamerede atter Bagge, og isaa sluttede Aftenen med
følgende, af ham selv forfattede Epilog:
„Tak! hver V elynder, hver V elynderinde,
Som overhar og gav m ig V elbehag,
Mig D eres Godhed skal i kjæ rligt Minde
Om svæve hlidt til H jertets sidste Slag.“
Men Aftenens Fataliteter vare ikke til Ende; der kom et
Nacbspiel, som for den arme Bagge var værre end alt andet.
Efter endt Forestilling, da Bagge i Paaklædningsværelset hav
de taget sin gamle Kjole paa (med Pengene i Brystlommen,
kom der forskjellige med Fordringer til ham ; blandt ,andet
vilde Mad. Schæffer have 6 Rdl. til et Aftensmaaltid for de
Genier, der havde „ s p i l d t Misforstaaelsen“, og da Bagge de
monstrerede derimod og paastod, at man havde lovet ham
Hjælpen gratis, blev hans Tale ren t overdøvet af det alminde
lige Samskraal: „Det er Skik og Brug.“ Nu fortæller han videre:
„lvjed af al denne Snakken og Skraal, sagde jeg: „Mine Penge
skulle I faa, men ej mit ¡Selskab,“ greb hurtig i Brystlom
men efter de i Pap iret indrullede Bankosedler — der var næ
sten ingen Indhold i Pap iret og med det Udraab: „Gud! jeg er
bestjaalet!“ smed jeg hele Klatten paa Bordet. Mad. Schæffer
kastede sig grisk over
Rudera
og snusede som en Hund paa
Kastet. Der var kun 9 Rdl. tilbage. ,Over 100 Rdl. vare mig
frastjaalne!“ — Da han havde afgjort nogle Smaafordringer,
var han, som han siger, saa læns som en Klubkasse. Det var
et tungt Tab, han havde lidt, men at der tillige-af Kurven var
stjaalet en Flaske ægte gammel Kognak, som den lange Jyde
formodenlig havde drukket, det kunde han næsten ikke for
vinde.
Bagges Aftenunderholdning havde naturligvis vakt stor Op
sigt. Fortællingen derom gik fra Mund til Mund, og „Kjøben
havns Skilderi“, „Morgenposten“, „Skærsilden“, „Raketten“,
„Lynstraalen“, Aarhus og Aalborg Avis, fyenske Blade, ja selv
svenske og norske Aviser fortalte Historien hver paa sin Maade.
Deraf udviklede sig en Polemik mellem Redaktøren af „Ra
ketten“, Mathias W inther, og Bagge, der blandt andet i „Lyn
straalen“ sendte ham følgende Tøraf: