350 / 386
Kjøbenhavnske Originaler
347
„Sieur
Winther høit for Publikum
Paaløi mig et
,,Delirium“
Og lagde
,,tremens“
til.
Møn ei den Løgn Gallimathi’s
Snart offentlig for Sandheds Pris
Tilbagekalde vil?‘-
N y sg je rrig h e d e n v a r nu bleven vakt, og m an bestorm ede
Bagge m ed A nm odn ing er om, a t h a n dog sk u ld e gjentage sin
F o re stillin g , id e t m an lovede a t tegne sig fo r B illette r i store
Mængder. H an følte en ikke ring e B etænkelighed, m en om
sid e r lod h a n sig bevæge, isæ r da h a n ved F o ru d b eta lin g v ar
bleven sa t i S ta n d til at bøde lid t p a a sit temm elig ram p o
n e re d e y d re Menneske, og h a n s an d e t D ek lam a to rium blev nu
b eram m e t. F o r a t P u b lik um ikke denne Gang sku ld e have
noget a t bek lage sig over, sø rgede h a n for et O rk este r u n d e r
P e to le ttis A nførsel, k jøb te Yoxlys til L y sek ron ern e , fin Olie
til L am p e rn e , og det overd roges F a k to r S chm elling i det Popp-
ske O fficin i Følge m ed en (Sætter og et P a r T ry k k e re at
s ta a ved K assen. D et gik riv end e m ed B illette rn es Afsætning,
og a lt v ar s n a r t udsolgt. Men den T ram p e n , d e r allerede led
sagede O u v e rtu re n , v a rsled e in tet godt. Im id le rtid gik dog
den fø rste d ek lam a to risk e A fdeling — trods den Mum len,
som „lig B obler, d e r b læ ste sig op og b riste i en M udd e rp ø l“,
m odtog Bagge — temm elig rolig. Men ved den and en Afdeling
b rø d S to rm en løs.
Bagge fo rtæ lle r: „D a jeg frem tra a d te , havde en hel L inie
af m eget v a k re Fo lk p la c e re t ¡sig tæ t bag O rk e stre t og k a
stede op p a a P ro sc e n ium en sto r Mængde Appelsin skiver,
Æ b le sk ræ llin g e r, ja endog g ro tte t K orn og Mask, saa disse
Sm ag sm æ nd til m in sto re F o ru n d rin g berøvede sig selv deres
b e d s t e Føde. Med ko rslag te A rm e stod jeg længe og beskuede
d isse S k a rn k a s te re ;
1111
b rø d m in H a rm e lø s; med fu ld t B ry st
fløj følgende T a le fr a m ine L æ b e r: „Jeg h a r in d b u d t en Del
fo rn em m e H e rr e r og D am er for a t h ø re Deklam ation, in d
re tte t All p a a det Bedste, b e ta lt L eje af T h e a tre t, saa at j e g
e r H e rre fo r Ø jeblikket. E n Del ere komne h e r uden m in
T illad e lse og uden a t væ re inviterede. Disses O pførsel e r saa
sk am lø s, a t jeg hv erk en k a n e lle r v i l m ere frem træ d e for
dem . Jeg h a r ikke en Skilling p aa mig, gaa til P engekassen!
tag J e r usle S kæ rv tilbage — og jeg skal k la re m ig to r de Øv
rig e .“ P a a h ø jre Side v a r d e r En, som vilde snakke, m en
jeg afb rø d h am med L y n fa rt: „T il K a ssen !“ “ — T æ p p e t faldt,
og tro d s alle F o re stillin g e r v a r Bagge urokkelig som en Mur.