347 / 386
344
K jø b e n h a v n s k e Originaler
B r e d f l a b e n (Buk dybere!)
B a g g e (Hold Mund!)
Og siger han til dit Ønske: Nei!
Saa buk!
B r e d f l a b e n (Buk dybere!)
B a g g e (Hold Mund!)
Med el strengt Blik paa Tyksakken vedblev jeg:
Og holder Du ham for en ussel Taabe —
Saa vid, Du vandrer i Ringheds Kaabe,
Og ti, buk atter! Hold Munden, buk atter!
Og ti!
Ved den tredie Linie brugte jeg mine Gradationer, Plus-
kjæven holdt sig i Hundeskindet — og jeg fik nu min P ræ
station fuldendt, ledsaget af et almindeligt Bifald.“ Hans andet
Deklamationsnumer blev ligeledes afbrudt af Bemærkninger
og Latter fra „den kunstdømmende Schofel“ i Parterret. Saa-
ledes da han fremsagde den Strofe i M. C. Bruns Digt „Slaget
ved T ripolis“ :
„Hver Dansk til Seir og Ros er født“,
vendte Bredflaben, som Bagge fortæller, sit Torskefjæs mod
ham og raabte: „Saa-aa?“ Men Bagge tog Bevanche. Harm
ægget, som han var, besluttede han ved at fremsige Schalde-
rnoses Digt „Dandsebjørnen“ at gaa offensivt tilværks. Her
om fortæller han: „Da jeg sagde: „Et Æsel, som gjerne gad
være lidt K jender“, saa saae jeg ganske rolig paa Bredflaben.
Da jeg kom til Bjørnen, som fra „Hoved til Hale rnaalte den
langørede Kjender“, gjorde jeg det samme ved Brillenæsen
— og sluttede med Moralen: „Naar Pøbelen laster mig, for
tjener jeg den bedre og oplyste Dels Yndest“.“
Dermed var første Del af Deklamatoriet sluttet, og nu
skulde Bagge frem som Faust. Imidlertid var et Pa r hæder
lige Medlemmer af Publikum steget ned i Orkestret og gav
„Skære, skære H av re“ til bedste som Mellerhspil paa en Violin
og en Bas. Tæppet gik atter op, frem traadte Bagge iført Faust-
kostumet og tiltalte Publikum. Den Scene, som herved op
førtes, gj engiver han saaledes: