Previous Page  343 / 386 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 343 / 386 Next Page
Page Background

340

K jø b e n h a v n s k e O riginaler

Boghandler uden Bøger, og da endelig Huset blev solgt for

ham, fandt han sig foranlediget til at forlade Banders og

atter at optræde som Terpsikores omvandrende Præst, medens

han tillige lejlighedsvis dyrkede de andre Muser. Han drog

ogsaa til Norge, hvor han opholdt sig et Pa r Aar, men da hans

Geni heller ikke der fandt fortjent Anerkj endelse, vendte han

igjen tilbage til sit Fædreland, hvor han mest opholdt sig i

Helsingør og Kjøbenhavn. Da var. det, at hans Popularitet

naaede sin største Højde ved de af ham arrangerede Dekla-

matorier.

I November 1832 var han paa sin Fod kommen til Kjøben­

havn fra Helsingør, nylig sluppen ud fra det derværende

Hospital, hvor han, som han fortæller, havde udholdt en saa

overordenlig Sultekur, at man kunde have jaget ham gjen-

nem en Dørsprække. Han havde kun nogle faa Skilling i

Lommen, og hans Ydre stod i Harmoni dermed, men ikke

desto m indre var han besjælet af et frejdigt Ilaab, idet han

nemlig agtede at etablere en storartet Dandseundervisning.

„Jeg er i Hovedstaden! Her er Oplysning! Alle Hoveder her

ere saa klare, som om de vare oplyste af argantiske Lam­

per. Det er Mennesker! strenge i deres Domme over Fuskere

og Bønhaser, men retfærdige mod Enhver, der forstaaer sin

Dont. Naar mit første Kursus er endt, vil jeg invitere Høie

og Lave, Solodandsere, Dagleiere, Studenter og Stenslibere,

smækfede Damer og Skeletter for at se mine Elever. Jeg vil

i Fremtiden uden at trænge til Nogen i pekuniær Henseende

tjene mit Brød; Frugten af 40 Aars Flid vil vorde paaskjøn-

net, og J. J. Roussea us Ord: „Les exercises du corps et ceux

de l’esprit servent toujours de délassements les uns aux au-

tre s“, tone fra alle Menneskers Læber.“ Men ak! hans Håajb

blev til Vand. Han havde været nødt til at tage Logis i en

Kjælder i Slippen, „Løves Kjæltringe-Klub“, og det er der­

for heller ikke ganske til at undres over, at hans Avertisse­

menter herfra med Tilbud om at give Dandseundervisning

bleve en Røst i Ørkenen. „Ja,“ udbryder han vemodig, „var

jeg kommen brillan t paaklædt, og kunde jeg have indlogeret

mig i Hotel Royal, da vilde vist Opfinderen af en ny Dandse-

skole og Elev af Galeotti faaet Lejlighed til at oprette et

Dandseinstitut.“ Han fik ikke en eneste Elev og var nu blottet

for det nødvendigste samt truet med at blive kastet paa Døren

af den brølende Hr. Løve, Værten i „Kjæltringe-Klubben“.

Heldigvis blev han hjulpen af en anset Rigmand og blev

endog Medlem af et Selskab, hvilket han ikke nævner, men