343 / 386
340
K jø b e n h a v n s k e O riginaler
Boghandler uden Bøger, og da endelig Huset blev solgt for
ham, fandt han sig foranlediget til at forlade Banders og
atter at optræde som Terpsikores omvandrende Præst, medens
han tillige lejlighedsvis dyrkede de andre Muser. Han drog
ogsaa til Norge, hvor han opholdt sig et Pa r Aar, men da hans
Geni heller ikke der fandt fortjent Anerkj endelse, vendte han
igjen tilbage til sit Fædreland, hvor han mest opholdt sig i
Helsingør og Kjøbenhavn. Da var. det, at hans Popularitet
naaede sin største Højde ved de af ham arrangerede Dekla-
matorier.
I November 1832 var han paa sin Fod kommen til Kjøben
havn fra Helsingør, nylig sluppen ud fra det derværende
Hospital, hvor han, som han fortæller, havde udholdt en saa
overordenlig Sultekur, at man kunde have jaget ham gjen-
nem en Dørsprække. Han havde kun nogle faa Skilling i
Lommen, og hans Ydre stod i Harmoni dermed, men ikke
desto m indre var han besjælet af et frejdigt Ilaab, idet han
nemlig agtede at etablere en storartet Dandseundervisning.
„Jeg er i Hovedstaden! Her er Oplysning! Alle Hoveder her
ere saa klare, som om de vare oplyste af argantiske Lam
per. Det er Mennesker! strenge i deres Domme over Fuskere
og Bønhaser, men retfærdige mod Enhver, der forstaaer sin
Dont. Naar mit første Kursus er endt, vil jeg invitere Høie
og Lave, Solodandsere, Dagleiere, Studenter og Stenslibere,
smækfede Damer og Skeletter for at se mine Elever. Jeg vil
i Fremtiden uden at trænge til Nogen i pekuniær Henseende
tjene mit Brød; Frugten af 40 Aars Flid vil vorde paaskjøn-
net, og J. J. Roussea us Ord: „Les exercises du corps et ceux
de l’esprit servent toujours de délassements les uns aux au-
tre s“, tone fra alle Menneskers Læber.“ Men ak! hans Håajb
blev til Vand. Han havde været nødt til at tage Logis i en
Kjælder i Slippen, „Løves Kjæltringe-Klub“, og det er der
for heller ikke ganske til at undres over, at hans Avertisse
menter herfra med Tilbud om at give Dandseundervisning
bleve en Røst i Ørkenen. „Ja,“ udbryder han vemodig, „var
jeg kommen brillan t paaklædt, og kunde jeg have indlogeret
mig i Hotel Royal, da vilde vist Opfinderen af en ny Dandse-
skole og Elev af Galeotti faaet Lejlighed til at oprette et
Dandseinstitut.“ Han fik ikke en eneste Elev og var nu blottet
for det nødvendigste samt truet med at blive kastet paa Døren
af den brølende Hr. Løve, Værten i „Kjæltringe-Klubben“.
Heldigvis blev han hjulpen af en anset Rigmand og blev
endog Medlem af et Selskab, hvilket han ikke nævner, men