19 / 327
der strakte sig til Grænserne mod Valby, Frederiksberg, Utterslev og Gentofte
Sogn, var Fælleseje, kommunal Ejendom, om ogsaa overladt i mere eller
mindre varigt Fæste til Enkeltpersoner eller Korporationer. Skønt adskillige
fandt det forkert at afhænde dette vigtige Aktiv, saa gav Kongen sit Samtykke.
De Jorder, som fra »Arilds Tid« havde været baandlagt under Byen Køben
havn, var nu frigivet til Afhændelse og i Løbet af de følgende Aartier blev de
i vid Udstrækning endelig bortsolgt, derunder ogsaa de Arealer, hvorpaa de
her omhandlede Fabrikker blev bygget, baade ved Vester fælledvej, Meinungs-
gade, Tagensvej og Blegdammene.
Da der imidlertid ikke foreløbig blev Tale om at sløjfe Demarkationslinjen —
tværtimod var det ved denne Tid, at den blev flyttet saa langt ud som ingen
sinde før, paa Højde med Jagtvejen — saa blev de bortsolgte Arealer ikke i
større Udstrækning anvendt til mere intensiv Bebyggelse. De tre af dem laa
indenfor det forbudte Omraade og hvad angik Tagensvej, laa Arealerne langs
den saa langt fra Byen, saa ingen dengang kunde drømme om, at eventuelle
Udvidelser skulde strække sig helt derud.
Hvad angaar Blegdammene, saa havde her dog, som ogsaa det gamle Kort
viser, i længere Tid været nogen Bebyggelse, en Række mindre Ejendomme,
Blegmændenes Huse. Trods alle Demarkationslinjer havde de ligget her siden
sidst i det 17. Aarhundrede. Deres Indehavere drev, som Navnet antyder, det
særegne Erhverv Linnedblegning, og de lave rødtagede Huse strakte sig langs
den Vej, der endnu har Navn efter dem, fra Ravnsborg til Østerbro.
Det var som sagt paa den tredie Blegdam, at H. Rudolph Koefoed begyndte
sin selvstændigeVirksomhed i 1856. Det er ligeledes nævnt, at han maatte flytte
allerede det følgende Aar, paa Grund af Anlægget af Læssøesgade og Ryes-
gade, den sidste en af Byens længste og efterhaanden tættest befolkede Gader.
Udbygningen af det ny Kvarter havde hermed taget sin Begyndelse, og der
kan vel ikke være Tvivl om, at Koefoed helst vilde have haft sin Virksomhed
her i Stedet for at flytte endnu længere ud ad Landet til, som Pioner i den
udøbte, ja næppe nok anlagte Sidegade til Nørrebrogade. Den blev siden op
kaldt efter Kaptajn Meinung, som havde købt Grunden af Magistraten og
udstykkede den, hvorefter den successive blev bebygget, indtil den endelig
1878 blev udlagt som offentlig Gade og fik Lov til at beholde det hævdvundne
Navn. Selvom der var dem i Borgerrepræsentationen, der mente, man ikke
paa den Maade burde hædre en Mand, hvis hele Fortjeneste i denne Sammen
hæng bestod i, at han havde solgt Grundene langs Gaden.
Naar Byggeriet tog Fart saavel langs Blegdamsvejen som Nørrebrogade og
14