det er jo saa ofte Tilfældet, og Fabrikken har i hvert Fald faaet Lov til at
optage hele Grunden ud til disse Gader.
Forholdet er nu blot det, at Gaderne var der slet ikke i Forvejen. Og ser
man yderligere paa en Plan over T itan’s forskellige paa hinanden følgende
Grundkøb, forstaar man nok Hensigten med Erhvervelsen af de første fire-
fem regulært firkantede Arealer, men ikke af de underligt uhensigtsmæssigt
formede Grundstykker, som senest blev købt.
Trods det Gaderne først blev anlagt, efter at Titan havde afsluttet sine
Udvidelser, var det alligevel dem, der bestemte Grænserne for Grunden. De
fandtes nemlig paa Papiret, fastlagt af de Myndigheder, som stod for Kø
benhavns Byplanlægning, Kommunalbestyrelsen og dens Embedsmænd.
Under den storslaaede Udvidelse af Hovedstaden, efter Demarkationslinjens
Ophævelse og Voldenes Fald, havde Offentligheden i høj Grad forsømt at
have Haand i Hanke med Udbygningen af Gadenettet i de hastigt opvoksende
Kvarterer. Man savnede forøvrigt dengang Lovhjemmel for at kunne gennem
føre en virkelig og rationel Byplanlægning. Hovedvejene fulgte i alt væsentligt
de gamle Landeveje, der straalede ud fra Byens Porte, men mellem dem groede
de ny Gader frem som et frodigt Vildnis. En Mand eller et Byggeselskab
udstykkede en større eller mindre Parcel og lagde i alt væsentligt Gader og
Veje efter eget Tykke. Og det kunde naturligvis paa den Maade ikke for
hindres, at der i mange Tilfælde blev gjort Skade, som Eftertiden har haft
let ved at konstatere, men svært ved at udbøde.
Paa den anden Side kunde det private Initiativ ind imellem udføre virkelige
Forbedringer af selve Hovedgadenettet, Forbedringer, som man nu synes, det
havde været Bystyrets nødvendige Pligt at tilvejebringe og som nu forekommer
helt uundværlige. S. C. Hauberg har saaledes en meget stor Andel i, at Tagens
vej langt om længe, lang Tid efter at man første Gang havde optaget Spørgs-
maalet til Drøftelse, blev ført ind til Byen! Tagensvej, i Dag saa afgjort en af
Københavns Hovedfærdselslinjer, blev nemlig først anlagt fra Jagtvejen til
Blegdamsvejen saa sent som efter Aar 1900, ligesom den forøvrigt oprin
deligt kun havde strakt sig ned mod den nu forsvundne Lersø. Den var i sin
Begyndelse da ogsaa kun en beskeden Markvej fra Jagtvejen ind i Raad-
mandsmarken.
Nu minder kun Navnet Raadmandsgade om dette Begreb, og det synes her
paa sin Plads at fortælle, hvad der vides om det Sted, hvor Titan nu har til
Huse, om dets Historie gennem Tiderne. Og det bliver i den Anledning atter
nødvendigt at gaa et godt Stykke tilbage i Tiden.
2
*
17