27 / 327
deriks Brud, af sin Brudgom ved Fuglestangen, hvor der var rejst et Telt, og
hvorfra det imponerende Tog, der var draget Prinsessen i Møde, atter fulgte
hende og den vordende Konge ind til Byen.
Slet saa fornemme, som i 1694, var Konkurrenterne næppe ved de følgende
Fugleskydninger, i den Tid de blev holdt ved Tagenshus, hvorlænge vides
ikke. I den samme Periode fik Stedet ogsaa paa anden Maade et vist Ry. Her
mødtes Hovedstadens Hedsporer, naar Blodet var gaaet dem til Hovedet,
og ikke andet end en Duel kunde skille Trætten, skønt der var Livsstraf for
at anvende den Metode. »Jeg havde en liden Affære med en fremmed Officer
i Gaar Eftermiddags, som jeg stak ihjel, unter uns gesagt, ved Fuglestangen«,
siger en af Officererne i Holbergs Barselstuen.
Men i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede, vistnok i 1720rne eller
30rne, flyttedes Det kgl. københavnske Selskabs Skydebane til Vesterbro,
hvor den siden har haft til Huse. Raadmandsmarken blev atter en stille Af-
krog, hvor der til daglig ingen andre Mennesker færdedes end Vangemanden
og hans Familie, hvis da ikke netop Militærets Øvelser paa Fællederne strakte
sig ad denne Kant. N u ejede Vangemanden selv Tagenshus, det vil sige ikke
Grunden, kun selve Bygningerne, som i Tidernes Løb blev skødet fra den
ene til den anden i Embedet.
Og nu var der iøvrigt sket den Ændring i Magistratens Forhold til Raad
mandsmarken, at denne ikke mere blev drevet for Øvrighedspersonernes egen
Regning. Den blev bortfæstet til Vognmandslavet og den var endnu i dettes
Medlemmers Besiddelse, da den som Følge af den førnævnte Erstatnings
kommissions Virksomhed for en større Dels Vedkommende blev bortsolgt til
Selveje. Vognmand Ebbe Juul købte den Lod, han før havde haft i Fæste og
dermed det Areal, som særlig har Interesse i denne Forbindelse, idet det om
fattede ikke blot Tagenshus med tilliggende Vænge, ogsaa den Grund hvorpaa
T itan nu ligger. Juul fik Magistratens Skøde den 31. Oktober 1809. Men han
solgte igen 1812 til Løjtnant Christian v. Bårenholdt, som udstykkede Grun
den og afhændede den mindre Del paa henved 5 Tønder Land til Raffinadør
Steffen Schmidt, og den større paa ca. 8 Tønder Land, herunder selve Tagens
hus — som nu blev kaldt Giestruplund, et Navn som dog ingen Hævd vandt —
til Prokurator Herman Baggesen. Denne gav allerede næste Dag — han havde
aabenbart kun købt pro Forma eller pr. Spekulation — Skøde til Grosserer
Mads Fonnesbech, og han overdrog i 1823 Tagenshus med 10.560 Kvadrat
alen til Møller Jørgen Jørgensen. Det meste af Ejendommen var da netop
brændt ned, og Sælgeren forpligtede sig til at bygge en Oliemølle paa Grunden.
22