29 / 327
ja Majestæten selv med Følge skudt til Papegøjen. Og siden efter at Forholdene
blev mere jævne, begyndte et enkelt Hjul at snurre i den nyoprettede Oliemølle,
et Varsko om den Tid, der skulde komme, selvom Gartnerkarlene endnu
længe drev deres slidsomme Virksomhed i Størstedelen af Nabolaget, og den
ny Tid først for Alvor var paa Trapperne med Haubergs Grundkøb 1885.
Gartner Ludvig Jensen havde fra 1876 været Ejer af Matrikel Nr. 167 Lod
13 B i Københavns Udenbys Klædebo Kvarter, og havde allerede frasolgt
nogle mindre Parceller, da han 1885 afhændede et Areal ved Tagensvej paa
17.344 Kvadratalen til Fabrikant, cand. phil. S. H. Hauberg, som det hedder i
Skødet. Skønt Købekontrakten først blev underskrevet den 31. Januar 1885 og
Skødet er dateret den 15. August samme Aar, har Handelen aabenbart været
aftalt noget før. Det paagældende Grundstykke var nemlig ved Maalebrev af
April 1884 blevet skilt ud fra Lodden og havde faaet særskilt Matrikelsnum
mer 1593, under hvilket siden blev lagt de øvrige Arealer, hvormed T itan’s
Areal blev forøget indtil Dato. Og desuden foretog Hauberg i Maj 1884 en
Henvendelse til Indenrigsministeriet, en Henvendelse, der viser, at han allerede
paa det Tidspunkt var interesseret i Kvarteret ved Tagensvej. Han indgav
nemlig Ansøgning om Koncession paa en Sporvejslinie fra Kongens Nytorv
til Haraidsgade.
Nu maa det erindres, at paa det Tidspunkt gik Tagensvej ind imod Byen
kun til Jagtvejen. Mellem denne og Blegdamsvej bredte sig stadig Fællederne,
og Fredensbro eksisterede dengang kun som en Gangbro af Træ. Hvis Haubergs
Plan blev realiseret vilde det betyde, at det afsides liggende Kvarter omkring
Tagensvej med ét blev sat i direkte og efter Tidens Maalestok hurtig Forbin
delse med Københavns Centrum, og dermed at et af Befolkningen længe
næret Ønske gik i Opfyldelse.
Det var dog Beboerne omkring Blegdamsvej, der først havde rejst Kravet
om denne Forbindelse, i hvert Fald om en Del af den, om en Dæmning over
Sortedamssø, hvor Træbroen dengang ikke endnu fandtes. De foreslog Magi
straten at anlægge den i 1874, men Borgerrepræsentationen nægtede at imøde
komme deres Ønsker. Aaret efter blev Spørgsmaalet imidlertid taget op igen,
og det blev fremhævet, hvor megen Tid, der gik til Spilde for de Tusinder
Arbejdere, som hver Dag to Gange maatte Vejen rundt ad Østerbro eller Nørre
bro for naa til deres Arbejdsplads i Stedet for at kunne spadsere lige over den
tiltrængte Dæmning. Det gav Anledning til, at man talte om en Færgeforbin
delse tværs over Søen, og ved samme Lejlighed hævede der sig forresten Stem
mer til Fordel for mere Liv paa Søerne i det hele taget. Men paa det Tids-
24