34 / 327
kens Areal var 1888, efter at den i 1885 var blevet øget med et mindre Stykke
paa 883 Kvadratalen, siden udlagt til Gade, paa 18,227 Kvadratalen, og af
disse var de 16,399 anvendt til Bebyggelse eller Gaardsrum, Resten var Have.
Det var dog vist i Forbindelse med en Plan i 1891 om at opføre Boliger til
Funktionærer og Arbejdere i Fabrikkens Nærhed, at man Aaret efter af Lud
vig Jensen købte et Areal paa 4430 Kvadratalen nord for Fabrikken, men da
der blandt Personalet ikke var nogen Stemning for Planen, blev den ikke til
noget. Man havde iøvrigt omtrent samtidig indladt sig i Forhandlinger om at
købe Arealet ved Siden af af omtrent samme Størrelse. Men disse Forhandlin
ger trak noget i Langdrag, for i dette Tilfælde var det Magistraten, der skulde
optræde som Sælger. Og nu skulde der tages Hensyn til dennes Planer for Ud
formningen af hele Kvarteret.
De Dage var forbi, da de private Grundejere efter eget Forgodtbefindende
kunde udstykke deres Arealer og lægge Vejene, som de vilde. Efter den ny
Byplanlovgivning havde Magistraten et Ord med i Laget, og Gadeplanerne
skulde have Bystyrelsens Sanktion. Hvilket imidlertid ikke altid virkede frem
mende for den hurtige Udvikling.
Det var Gartner Ludvig Jensens Ønske at opføre høje Huse, 4 Etagers
Beboelsesejendomme paa hans Hjørnegrund ved Tagensvej og Haraidsgade.
Dette havde givet Anledning til, at Stadsingeniøren omkring 1890 havde
fremsat sin første Plan for Gadeanlæg i Karréen mellem de to nævnte Gader
samt Jagtvejen og den saakaldte Renovationsvej (nu Vermundsgade). Efter
denne Plan skulde en Skraagade løbe diagonalt fra det omtalte Hjørne til
Jagtvejen. Man nærede dengang stor Forkærlighed for saadanne Diagonal
gader, trods det de ikke altid afskar lige heldigt formede Grunde, oftest tem
melig spidse Karréer. Iøvrigt var Planen for Karréen til en vis Grad afhængig
af Fortiden. Der var nemlig projekteret et Anlæg, en Skovpark paa en halv
Snes Tønder Land ved Jagtvejen, bag ved Arbejderboligerne paa Hjørnet af
denne og Tagensvej.
Denne Park skulde ligge i den saakaldte Sandgrav, som strakte sig fra Jagt
vejen og henimod Fabrikkens Grund. At Terrænet i langsommelige Tider
var blevet anvendt paa denne Maade havde fuldstændig ændret dets oprin
delige Karakter. Den Bakke var forsvundet, der først havde ligget paa Stedet
og paa hvis Top formodentlig den omtalte Fuglestang har været placeret,
mens man kan tænke sig, at Serridslev By har ligget paa Skraaningen af den.
Paa den laa noget mere i Nordøst forhen ogsaa en mindre Høj, der formodent
lig paa Grund af en Fordybning ovenpaa den, blev kaldt Brudesengen, hvilket
29