at der egentlig ikke var ret langt ind til Marmorkirkens Kuppel, ialfald ikke
i lige Linje. Og hvor stor Betydning en direkte Forbindelse vilde have, mellem
Byen og det Kvarter, han agtede at slaa sig ned i. Han fik da ogsaa Støtte fra
Beboerne. I August Maaned, som han havde indsendt sin Ansøgning i Maj,
skete der en Henvendelse til Ministeriet fra Befolkningen derude. I denne
Adresse hed det:
»Som det vil ses ved et Blik paa et Kort over Københavns Grund, ere Bebo
erne i vort Kvarter særlig uheldigt stillede med Hensyn til Forbindelsen med
Stadens indre Del, idet vi paa Grund af de mellemliggende Fælleder ere
nødte til at gøre store Omveje for at komme til en direkte Færdselslinje.
Fra Midten af Tagensvej have vi saaledes ca. 1600 Alen til Nørrebros Rund
del for at træffe nærmeste Sporvejsforbindelse. Vi kunne i godt Vejr gaa
tværs over Fællederne, men denne Genvej er aldeles ufarbar i daarligt Vejr,
og saa godt som hele Vinteren.«
Det maatte derfor i høj Grad ønskes, at Fabrikant Hauberg maatte faa den
Koncession, han havde søgt om, da denne Sporvejslinie vilde blive »af overor
dentlig stor Betydning for det her omkring opvoksende Fabriks- og Forretnings
kvarter, ligesom ogsaa for Kvarteret omkring Fredens-Vej, Ryesgade og Bleg-
Fredensbro med Hestesporvogn.
Billede fra Reklameprospekt.
27