28 / 327
Det gamle Vangehus, Stedets ældste bestaaende Bebyggelse, kom saaledes til
at afgive Plads for den første Industrivirksomhed i Karréen, hvor Hauberg
siden lagde sin større Fabrik.
Tagenshus havde indtil da været drevet som Landbrug. Ejendommen blev,
som der staar i et af Skøderne, solgt med den nedlagte Vintersæd. Hverken
Ebbe Juul eller Bårenholdt var Byggespekulanter. Det har fremdeles ligget
meget fjernt at tænke sig Arealet inddraget i Københavns Bebyggelse, selvom
det laa udenfor Demarkationslinien. Og efter at Tagenshus var frasolgt, for
blev Grunden, Matrikel Nr. 167 Lod 13 B og Matrikel Nr. 169 A, som dens
Betegnelse nu var, ubeskaaret i mere end halvhundrede Aar, en samlet Ejendom
uden nogen videre Bebyggelse, heller ingen Landbrugsbygninger. Skønt Ud
viklingen snart kom til at præge den. Det var over de Dage, da Amagerne
alene kunde sørge for Hovedstadens Forsyning med Grøntsager. Knap saa
udpræget som i vore Dage, men alligevel i ikke ringe Omfang blev Hoved
staden efterhaanden indkranset af Gartnerier paa de tidligere Markjorder.
Og det var da ogsaa af en Gartner Ludvig Jensen, at S. C. Hauberg i 1885
erhvervede et Stykke af Grunden og dermed for Alvor indledede Kvarterets nye
Æra. En helt ny Tid begynder, næsten uden Forbindelse med den, der var gaaet.
Man kan maaske synes, at netop derfor har det været unødvendigt her at
dvæle saa forholdsvis længe ved dette Kvarters som man i denne Forbindelse
kan sige: forhistoriske Periode. Men for det første er det jo alligevel Forud
sætningerne for Titan, man her har beskæftiget sig med: Hvis ikke Serridslev
Mark i sin Tid var blevet lagt ind under København, vilde Hovedstadens Ud
vikling paa denne Kant maaske have fulgt en helt anden Linie. Det er jo
ellers først vore Dage, der har set en Indlemmelse af Københavns Nabolands
byer. Og hvis ikke Vangehuset var blevet bygget, havde Tagensvej maaske
slet ikke existeret i dens nuværende Forløb. Og hvis ikke den Del af Raad-
mandsmarken i 1809 var overgaaet i Privateje, havde Hauberg maaske slet
ikke kunnet købe Grunden i 1885. Og endelig er det da et morsomt og interes
sant Perspektiv, som den skildrede Udvikling aabner. Det er ikke enhver Plet
paa Københavns udenbys Grunde, som der kan fortælles saa meget om. Hvor
nu Fabriksfløjten hvæser for at varsko Arbejderne, har Oldermanden i det
gamle Serridslev maaske tudet Byfællerne sammen til Stævne med sit krogede
Kohorn. Her har Stadens vise Fædre, Borgmestre og Raad tømt drøje Skaaler
og Vangemanden i al Tarvelighed nippet til sit tynde 01. Fremmede Sprog,
Diplomaternes Latin og Fransk, har lydt i Landets Skæbnetime, da Fredskon
ferencen sad i 1660. De kongelige Falkonerer har afrettet deres griske Fugle,
23