Previous Page  28 / 327 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 28 / 327 Next Page
Page Background

Det gamle Vangehus, Stedets ældste bestaaende Bebyggelse, kom saaledes til

at afgive Plads for den første Industrivirksomhed i Karréen, hvor Hauberg

siden lagde sin større Fabrik.

Tagenshus havde indtil da været drevet som Landbrug. Ejendommen blev,

som der staar i et af Skøderne, solgt med den nedlagte Vintersæd. Hverken

Ebbe Juul eller Bårenholdt var Byggespekulanter. Det har fremdeles ligget

meget fjernt at tænke sig Arealet inddraget i Københavns Bebyggelse, selvom

det laa udenfor Demarkationslinien. Og efter at Tagenshus var frasolgt, for­

blev Grunden, Matrikel Nr. 167 Lod 13 B og Matrikel Nr. 169 A, som dens

Betegnelse nu var, ubeskaaret i mere end halvhundrede Aar, en samlet Ejendom

uden nogen videre Bebyggelse, heller ingen Landbrugsbygninger. Skønt Ud­

viklingen snart kom til at præge den. Det var over de Dage, da Amagerne

alene kunde sørge for Hovedstadens Forsyning med Grøntsager. Knap saa

udpræget som i vore Dage, men alligevel i ikke ringe Omfang blev Hoved­

staden efterhaanden indkranset af Gartnerier paa de tidligere Markjorder.

Og det var da ogsaa af en Gartner Ludvig Jensen, at S. C. Hauberg i 1885

erhvervede et Stykke af Grunden og dermed for Alvor indledede Kvarterets nye

Æra. En helt ny Tid begynder, næsten uden Forbindelse med den, der var gaaet.

Man kan maaske synes, at netop derfor har det været unødvendigt her at

dvæle saa forholdsvis længe ved dette Kvarters som man i denne Forbindelse

kan sige: forhistoriske Periode. Men for det første er det jo alligevel Forud­

sætningerne for Titan, man her har beskæftiget sig med: Hvis ikke Serridslev

Mark i sin Tid var blevet lagt ind under København, vilde Hovedstadens Ud­

vikling paa denne Kant maaske have fulgt en helt anden Linie. Det er jo

ellers først vore Dage, der har set en Indlemmelse af Københavns Nabolands­

byer. Og hvis ikke Vangehuset var blevet bygget, havde Tagensvej maaske

slet ikke existeret i dens nuværende Forløb. Og hvis ikke den Del af Raad-

mandsmarken i 1809 var overgaaet i Privateje, havde Hauberg maaske slet

ikke kunnet købe Grunden i 1885. Og endelig er det da et morsomt og interes­

sant Perspektiv, som den skildrede Udvikling aabner. Det er ikke enhver Plet

paa Københavns udenbys Grunde, som der kan fortælles saa meget om. Hvor

nu Fabriksfløjten hvæser for at varsko Arbejderne, har Oldermanden i det

gamle Serridslev maaske tudet Byfællerne sammen til Stævne med sit krogede

Kohorn. Her har Stadens vise Fædre, Borgmestre og Raad tømt drøje Skaaler

og Vangemanden i al Tarvelighed nippet til sit tynde 01. Fremmede Sprog,

Diplomaternes Latin og Fransk, har lydt i Landets Skæbnetime, da Fredskon­

ferencen sad i 1660. De kongelige Falkonerer har afrettet deres griske Fugle,

23