23 / 327
Raadmandsmarken og de andre Vange med mere eller mindre mærkelige
Navne, Brudesengsmarken £. Eks., samt for den Sags Skyld ogsaa Fællederne,
ja kort sagt det hele Areal, som begrænses af Ladegaardsaaen, Lersøen, Gen
tofte Sogn og Stranden til Østerbro, og som indadtil strakte sig til Søerne,
hørte nemlig i de ældste Tider slet ikke ind under København. Arealet laa
dengang under den siden forsvundne Landsby Serridslev, om hvilken Gade
navnet paa Østerbro nu er det eneste synlige Minde. Hvis man da kan sige
det. Serridslev gik til Grunde under Belejringen 1523, og dens Jorder blev
lagt under København.
Serridslev Bymark har siden hørt under Københavns Kommune, indtil Ind
lemmelserne i 1900 og 1901 den største Udvidelse, Byen har faaet. Og den
gang, i 1523, da København endnu hyggede sig i sin Lidenhed bag Bymuren,
var der naturligvis ikke Tale om at udlægge det erhvervede Areal til Be
byggelse, Udvidelse af selve Bygrunden. At noget saadant skulde kunne komme
paa Tale, vilde dengang og i mange Aarhundreder derefter ingen i sin vildeste
Fantasi have kunnet forestille sig. Københavnernes Husholdning var i de Dage
af en anden Karakter end nutildags. Man havde god Brug for de overtagne
Agerjorder og Enge. Landsbyens Marker blev dyrket omtrent som de altid var
blevet dyrket, blot at man udlagde større Dele af dem til Fælleder, Græs
gange for Borgerskabets Heste og Kreaturer. Maaske opretholdt man iøvrigt
de gamle Vangeskel, markeret ved Jordgærder, og Vang for Vang fik senere
nye Navne efter deres Brugere. Bryggerne havde deres Vang saavel som Vogn
mandslavet og Slagterne, og endelig fik Københavns Magistrat tillagt et Areal
som Embedsgage, en dengang ligesaa naturlig, som den nu vilde falde mærke
lig Aflønningsmaade, som man sagde »for deres Trældom og Umage«.
Det var denne Vang, som saa blev kaldt Borgmester og Raads Vang, til
Tider Magistratsvangen og indtil vore Dage Raadmandsmarken.
Raadmandsmarken blev som de andre Vange drevet som almindeligt Land
brug, og for at have Opsigt med de dengang saa fjernt fra Byen liggende
Jorder, boede der her som ved de andre en Markvogter. For Raadmandsvan-
gens Vedkommende var hans Bolig i hvert Fald i en lidt senere Tid
Tagenshus.
Oprindelsen til dette Navn, der nu tildels er bevaret i Gadenavnet Tagens
vej, er undersøgt, og det har vist sig, at der virkelig i Aarene omkring 1700
boede en Vangemand Tage Nielsen herude. Hvorfor hans Navn blev hæn
gende ved Huset, er ikke godt at vide, han havde Efterfølgere saavel som
Forgængere, og Huset har vel været ældre end hans Tid. Saa tidligt som 1631
18