25 / 327
Nørreport, omtrent som Fuglestangen stod«. Maaske har den ligget netop her,
hvor siden Vangehuset fremstod som en endnu mere beskeden Bebyggelse end
Bondebyens lave Gaarde.
Raadmandsvangen skulde imidlertid ikke til Stadighed ligge hen som et
Sted langt udenfor Byen, hvor der næsten ingen Mennesker kom. Den blev
endog en kortvarig Periode befolket af et internationalt og fornemt Selskab,
nemlig under Svenskernes Belejring i Efteraaret 1659. Dengang var Stormen
paa København vel lykkeligt afslaaet, men Carl Gustav havde endnu ikke
villet opgive Ævret. Den befæstede svenske Lejr Carlsstad (paa det senere
Bellahøj) var stadig fuldt besat. Men andre Stater end de stridende var in
teresseret i, at Krigen snart hørte op, og det kom til Fredsunderhandlinger i
Raadmandsmarken. Fem Telte, et for hver af de fem Stater, Danmark, Sverige,
Holland, Frankrig og England blev hen paa Efteraaret, da det blev koldere i
Vejret, afløst af Træbarakker. Fredshusene kaldte man dem siden. Daglig
kørte de forskellige Landes Diplomater frem og tilbage mellem Byen og Raad
mandsmarken, men der kom foreløbig ikke noget Resultat af deres Anstren
gelser, og den sluttede Vaabenstilstand blev snart afløst af ny Ufred. Først
Carl Gustavs pludselige Død i Februar 1660 satte atter Gang i Forhandlingerne,
der blev igen pyntet op med Drapperier og Gobeliner i Raadmandsmarkens
Barakker. Atter rullede de tunge Karosser frem og tilbage og Freden blev
endelig sluttet den 25. Maj.
Raadmandsmarken sank saa paany tilbage i sin forrige Ubemærkethed,
undtagen naar Borgmestre og Raad, den samlede Magistrat viste sig herude,
vistnok regelmæssigt en Gang aarligt for at føre Tilsyn med deres Indtægts
kilde. De fik en Dag ud af det, som den 16. September 1673, da baade de og
deres Tjenere blev beværtet, og mindre end en engelsk Kok til at sørge for
Traktementet ikke kunde gøre det. Der blev drukket et helt Anker Vin af
Magistratspersonerne, mens Kuske og Tjenere maatte nøjes med det 01, som
Vangemanden serverede. Han kunde nok trænge til en Biindtægt, hans hele
aarlige Løn var 7 Slettedaler, kun en Brøkdel af, hvad den Skovtur kostede.
Det var imidlertid, som om dette ellers saa afsides Sted paa Københavns
Bygrund i det hele taget øvede en vis Tiltrækning. Selvom de kongelige Jægere
maaske ikke holdt til herude mere — Falkonergaarden paa Frederiksberg
Grund var blevet bygget omtrent i de samme Aaringer — saa fik Fuglestangen
alligevel en Afløser. Christian V lod som allerede nævnt i 1694 en Skydebane
indrette derude.
Det var en Institution med Rødder langt tilbage i Tiden, der nu en Aar-
20