Nørrefælled ved Holger Danskes Briller,
i Tiden umiddelbart før Hauberg fik Koncession paa Sporvejen over Fcelleden. Dammen laa, hvor
nu Universitetsbiblioteket er bygget. I Baggrunden ses Møllen ved Tagensvej, og en af Fabrik
skorstenene til højre for den er S. H. Flauberg’s. Maleri af Karl Madsen, Universitetsbibi., Nørre Allé.
punkt gik Sølvgade kun til Kasernen, og Beboerne omkring Øster Farimags-
gade havde netop ansøgt om at maatte faa den forlænget ud til denne. En For
bindelse over Sortedamssø var dog overhovedet ikke optaget paa den vedtagne
Bebyggelsesplan, selvom den havde været bragt i Forslag allerede 1854.
Trods Kommunalbestyrelsens foreløbigt negative Stilling var der kommet
Skred i Sagen, og indenfor Borgerrepræsentationen tog i hvert Fald en enkelt
Mand til Orde for Dæmningen. Det var Arkitekten, Professor Meldahl, nu
især kendt som Marmorkirkens Bygmester, en Mand hvis mange byplanmæs
sige Forslag til Omregulering i den ældre By, heldigvis ikke allesammen nød
Fremme, men som man langtfra kan frakende Forudseenhed og Disponerings
evne. Selvom han tog fejl, da han noget før fremsatte sin Plan til Bebyggelse
af Voldterrænet og Arealet foran det ud til Søerne, og samtidig udtalte, at
Udnyttelse af dette Terræn sikkert vilde imødekomme Hovedstadens Udvidel
sestrang indenfor en uoverskuelig Aarrække. Nu da en Række Grundejere
havde erklæret sig villige til at yde kontante Bidrag til Dæmningen, frem
hævede Meldahl, at man i en Storby ikke maatte betænke sig paa at udføre
25