8 / 198
D e t var i bevægede Tider, at Haandværkerforeningen
i Kjøbenhavn blev stiftet. Allerede da var Folket som
Helhed blevet grebet af den Strømning, der fandt sit Udtryk
i Grundloven af 5te Juni 1849. Men ogsaa indenfor de
enkelte Samfundsklasser var der stærke Bevægelser oppe.
Medens den Frigjørelse af Bondestanden, som tog sin Be
gyndelse med Stavnsbaandets Løsning i 1788, først langt
senere kom til at vise sine Virkninger, vare Haandværkerne
alt da midt inde i Kampen om de Former, hvorunder de frem
tidig skulde føre deres Liv. Ogsaa for dem havde Slut
ningen af det foregaaende Aarhundrede været betydnings
fuld. Med selve dette Aarhundredes Begyndelse foregik
der atter væsentlige Forandringer i de Forhold, hvorunder
Næringslivet hidtil havde virket, og ved Aarhundredets
Midte kom den afgjørende Kamp endelig. Den stod mellem.
Forsvarerne af det Gamle, der vilde bevare Lavsvæsenets
faste, solide Organisation som det Grundlag, hvorpaa Haand-
værket fra ældgammel Tid havde hvilet, og Forkæmperne
for det Nye, der, begejstrede for Frihedstidens Idealer, vilde
sprænge de ofte altfor snævre og trykkende Baand. Det