HaandværkerforeningenKøbenhavn

var denne Kamp, der bragte de Mænd, som holdt Tradi

tionen i Ære og havde Haandværket kjært, til at stifte

Haandværkerforeningen. Naar nu, efterat et halvt Aar-

hundrede af dens Tilværelse er forløben, dens Historie i

dette Tidsrum skal skrives, turde Tidspunktet netop være

særlig egnet til et Tilbageblik. Haandværkerforeningens

Historie vil lære os en forudgangen Slægt af Haandværkere

at kjende med deres gode Sider og deres Fejl, med deres

Syn paa Livet og deres Stand, deres Virken for denne og

de Misgreb, der nu engang ere knyttede til al menneskelig

Gjerning, men den vil tillige vise, at baade Fejl og Misgreb

kunne opvejes ved Kjærlighed til de Opgaver, man har sat

sig, og Virken for disse. Nutiden, der paa saa mange

Punkter har de samme Spørgsmaal oppe til Drøftelse og

Afgjørelse, som ogsaa dengang vare brændende for Haand-

værkerstanden, vil af den foregaaende Tids Kampe om disse

Spørgsmaal kunne drage mangen nyttig Lære og maaske

fremfor Alt den, at det ikke er selve Kampen, der er

Hovedsagen. Den vender tilbage, optagende de samme Tviste

punkter med flere eller færre Slægtleds Mellemrum og ofte

med forskjellige Resultater. Hovedsagen er, hvad man

under denne Kamp udretter og virker af blivende Værd,

og paa dette Grundlag kan Haandværkerforeningen i Kjøben-

havn med berettiget Stolthed se tilbage paa sine første

halvhundrede Aar.

Det vil være naturligt til en Begyndelse at forsøge at

udrede nogle af de Traade, som Tidens Bevægelser havde

vævet sammen. Der kan ikke være Tvivl om, at ved

Aarhundredets Begyndelse nød Haandværkerstanden ingen