14 / 198
holdt den sit første Møde — i „det kgl. Paiais bag Slottet“
- og den „fornam“ da, at „foruden de tilsagte Haand-
værksmestre en Del af Publikum var tilstede, som for
modentlig ønskede at indlades“ . Det blev da taget under
Overvejelse, hvorvidt man kunde indlade sig paa at lade
Kommissionens Møder være offentlige, og dels fordi man
fandt, at Forhandlingernes Natur ikke krævede, at de
skulde føres for lukkede Døre, dels ogsaa fordi „Sandhed
og Ret, som var det Eneste, Commissionen havde at tage
i Betragtning, ikke behøvede at unddrages Lyset“, gav man
Tilhørere Adgang.
Det Spørgsmaal, der var blevet stillet til Kommissionen
angaaende „Manglerne i Laugsindretningerne“, besvarede
den efter endt Arbejde derhen, at det Ønskeligste vilde
være, om Lavsvæsenet aldeles kunde blive afskaffet; allige
vel turde Kommissionen dog ikke gjøre Skridtet fuldt ud,
og den nøjedes da med at fremsætte forskjellige Forslag,
hvis Hensigt var: at opmuntre Folk af Indsigt og Formue
til at indtræde i Haandværkerstanden, at sætte Mestre
og Svende i det rette Forhold til hinanden og at give
Svendene mere Udsigt til at arbejde for sig selv og derved
mere Opmuntring til Duelighed og Sparsommelighed. Paa
Grundlag af Kommissionens Arbejder udkom Forordningen
af 21de Marts 1800 om Haandværkslavene i Kjøbenhavn.
Med den indlededes Aarhundredets Bevægelser paa dette
Omraade.
Det kan være tvivlsomt; i hvilken Retning denne For
ordning virkede stærkest: enten ved at indføre et nyt Princip
eller ved at afskaffe gamle Misbrug. I førstnævnte Hen
seende ophævede den nemlig Forpligtelsen til at have