![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0016.jpg)
- 9 -
som et stort Omslag, der indledede den nye Tid. For Haand-
værkerstandens Vedkommende viste de sig deri, at den
ligesom vaagnede op af den Dvale, hvori den hidtil havde
hvilet; den optraadte med større Selvstændighedsfølelse og
Krav paa, at der toges Hensyn til den, og disse Krav blev
anerkjendte af selve Statsmagten. Haand i Haand dermed
gik tillige en voxende Erkjendelse af Oplysnings og Kund
skabers Betydning netop for Haandværkerne. Om dette
Sidste er det et interessant Vidnesbyrd, at samme Dag som
den kgl. Forordning udkom i 1800, udsendte ogsaa Sogne
præsten ved Frederiks tyske Kirke paa Christianshavn,
N.
H. Massmann,
en Indbydelse til at oprette de Søndags
skoler, der endnu bestaa, og den 4de Maj s. A. aabnedes
den første af disse Skoler med 40 Elever. Og faa Aar efter
foreslog Kobbersmedmester og senere Stadshauptmand i
Kjøbenhavn
Jørgen Gonraclt
„Selskabet for Haandværker-
standens Forædling i Danmark“ at oprette det „Institut for
Metalarbejdere“, som, derpaa under hans egen Ledelse be
gyndte sin Virksomhed i November 1807 i hans Gaard paa
Kjøbmagergade, og som ligeledes endnu bestaar.
Naturligvis foregik den store Strømkæntring for Haand-
værkerstanden ikke paa een Gang, men dens Begyndelse
mærkes selv paa et Tidspunkt, hvor man endnu knap kunde
vente det. Man skulde jo tro, at de tunge Tider i Aar-
hundredets Begyndelse maatte kvæle alle Spirer, og dog
var det ikke saa. Netop de patriotiske Bestræbelser, der
udfoldedes for at gjøre sig uafhængig af Englænderne, og
den Virksomhed, der fremkaldtes ved Kristiansborgs Brand
og Kjøbenhavns Bombardement, bidrog mægtigt til at ud
vikle Haandværkerstandens Dygtighed. Selv Forfattere,