HaandværkerforeningenKøbenhavn

- 3 -

synderlig Anseelse herhjemme. Det kunde vel ikke være

anderledes. Haandværkets gyldne Tid var forlængst forbi.

Store Kunsthaandværkere, der kunde hævde dets Anseelse,

fandtes ikke. Haandværkerstanden, uoplyst og som oftest

kun træilende for det daglige Erhverv, formaaede ikke selv at

gjøre sig gjældende, de mange Lavstrætter og de rejsende

Haandværksburschers Tiggeri skulde just ikke hjælpe til at

forøge dens Anseelse. Men Virkningerne af den store franske

Revolution bidrog heri, som i saa meget Andet, til at frem

kalde en Forandring. De nærmeste Følger af denne vare,

at Spørgsmaalet om Haandværkerundervisningen begyndte at

komme frem med stadigt voxende Krav paa at blive løst.

Selskaber til Haandværkerstandens Forædling og Dannelse

oprettedes. Haandværkerne selv begyndte at føle sig som

Borgere i det Samfund, de tilhørte, og at gjøre Krav paa

at respekteres som saadanne. De tunge Tider i Aarhun-

dredets Begyndelse hjalp paa deres Vis til at støtte Be

vægelsen. Samfundets enkelte Elementer trængte til hin

anden for at bære den fælles Byrde, og Haandværkerne tog

deres Del af den. Det forøgede deres Selvagtelse, og det

hævede dem i Medborgernes Øjne. De gjennem Aarrækker

fortsatte Bestræbelser fra Regeringens Side for at fremme

Fabrikers og den større Industris Udvikling her i Landet

fik ved denne Lejlighed et grundigt Knæk, men en stærk

og solid Haandværkerstand traadte istedet, villig til at

tage sin Del af Arbejdet «paa Fædrelandets Gjenopbyggelse,

og det var et godt Arbejde, som den da leverede. Og sam

tidig kom Naturvidenskaberne, under H. C. Ørsteds mægtige

Beskyttelse, til hos os hurtigere end mange andre Steder

at øve deres Virkninger ud over Videnskabsmændenes Kreds,