126 / 205
122
den op, og genoptog sin vandring. Samme raab om telefon, samme
resultat. Endnu en gang blev der raabt »Telefon«, og nu hørtes der
et forfærdeligt brag, Klinkby sparkede løs paa døren, ud røg fyl
dingen, og ned røg Klinkby til den stumme telefon. Jeg ved ikke,
hvem der betalte dørfyldingen; jeg var flyttet ud, da det passerede.
Festerne var altid vellykkede. De var ikke dyre. Som regel drak
vi rødvinstoddy, der af de mere viderekomne blev spædt op med
lidt kognak. En udmærket anvendelig toddyrødvin kostede 8(1—90
øre pr. flaske. Festerne lededes af en magister bibendi og begyndte
altid med »Nu er det stille«. De endte sjældent under bordet, men
ofte paa bordet. Nogle alumner viste fantastiske evner til at gaa
paa bordet uden at beskadige flasker og service, se billedet s. 129.
I november maaned afholdtes læsestuens generalforsamling,
hvortil læsestuen gav spiritus. Den store alumnefest var julegildet,
der holdtes et par dage før juleferien, og hvor vi fik gaasesteg og
lagkage. Senere paa aftenen var der sold og bogauktion, og ved
4—5 tiden gik de mest udholdende alumner en tur søerne rundt
Eksalumnerne var velkomne ved julegilderne, og adskillige gamle
alumner kom ogsaa i flere aar efter, at de var flyttet ud. I 1917
var der paa Olesens initiativ revy, og det blev indledningen til en
række revyer, hvoraf flere var fortrinlige. I en af dem forekom
følgende replik: »Hvor skal du hen?« »Jeg skal hen og overvære
afsløringen af mindestenen for den ukendte student, der døde efter
at have spist til middag paa universitetets spisestuer.« Jeg husker
ikke, om det var ved den revue, at en tilskuer paa grund af plads
manglen maatte sidde paa et lille hjørneskab og faldt ned af det,
hver gang han lo.
Fastelavnsmandag samledes vi om eftermiddagen til the og
boller.
Om foraaret havde vi kollegiegeneralforsamling med valg af
inspektor coll., der gav spiritussen.
Endvidere var der i begyndelsen af juni Valkendorfianersamfun-
dets aarsfest med middag paa en restaurant, punchesold paa kolle
giet og smørrebrød. Aarsfesten prægedes af de gamle alumner, men
det er ingen rig tig aarsfest, hvor de unge ikke giver deres rigelige
bidrag til festen. I mange aar var Frederik (Valdemar Jensen) en
fo rtrinlig og haandfast magister bibendi.