![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0129.jpg)
sige, at hans kammeratskab var, som det burde være, men fordi
han havde flere talenter, der var værdifulde ved de selskabelige
sammenkomster. Han sang smukt og var altid v illig til at synge,
naar vi bad ham, og det var ham, der ved et sold havde forvandlet
læsestuen til en gammel klostercelle, jfr. billedet.
Til Valkendorfs kollegium er Islændere, Færinger, stifterens eller
andres slægtninge eller hvad tænkes kan, ikke privilegerede. Og
ingen af os tvivlede om, at Eforen kun indstillede den, han ansaa
for mest kvalificeret, og saadan maa det jo være endnu. Nogle af
alumnerne havde Kommunitetsstipendiet, men det er yderst beske
dent, hvad der er knyttet til selve kollegiet af legater. Det er jo ikke
mærkeligt. Universitetets eksaminer hedder stadig embedseksaminer,
de fleste studenter bliver einbedsmænd, og embedsinænd, der med
glæde og taknemmelighed tænker paa kollegietiden, har ikke raacl
til at omsætte disse følelser i legater. Men skulde en gammel alumne,
der har valgt det frie erhverv, og har haft held i dette, trods ind
ledningen læse mit bidrag, kunde han inaaske faa lyst til at give
sin taknemmelighed et synligt udtryk. Saa var det ikke overflødigt,
at jeg skrev dette.
JENS W ILH E LM K L IN KBY
1918—23.
At skrive om Fortiden er som at tage Honning ud af en Bikube.
Hvordan skal man klare sig i Sværmen af Bierne uden- at bedøve
dem? Saaledes synes mange af de Minder, der i ens Fantasi er
mangfoldige og levende, at blive døde og glansløse, naar de fæstes
til Papiret; men maaske hjælper det, naar man skriver for et Publi
kum, der selv kan forlene det ufuldkomment gengivne og mere eller
mindre tilfældigt udvalgte med Oplevelsens indre Liv og fuldstæn
diggøre det med. sine egne Erfaringer.
Da jeg for en Snes Aar siden gjorde min Entré paa Valkendorfs
Kollegium, var jeg overanstrengt og kunde i lange Perioder Nat
efter Nat søvnløst vælte mig paa min Seng, mens jeg følte, hvad
Chesterton i en af sine aandrige og opfindsomme Detektivhistorier
saa træffende kalder »that hideous clarity of insomnia«. Kollegiet blev