127 / 205
123
A f de faste fester var der endelig kandidatgilderne, hvortil alum
ner, der havde faaet deres embedseksamen, indbød kammeraterne.
Som regel var festen i de sædvanlige beskedne former, men jeg
mindes et kandidatgilde, der varede to dage.
Men saa var der de mere tilfældige fester. En sommeraften sol
dede vi under det store ahorntræ i forhaven og tog med det sidste
tog til Klampenborg, hvorfra vi gik til Vedbæk. Der gik vi i vandet,
medens solen stod op. Saa gik vi til Skodsborg, hvor vi kl. 5 mor
gen nød en solid frokost, der aftenen før var bragt derud. Kl. 8
var vi tilbage paa kollegiet. En eksamenslæsende alumne havde ikke
været med. Da vi kom hjem, stod hans sko til pudsning foran hans
dør, og forglemmende tiden for den indholdsrige nat tænkte jeg
ved mig selv: Sikken en doven rad, der ikke er staaet op endnu. Det
var søndag morgen! Jeg gik i styrtebad og ud og hørte Ricard, men
faldt i søvn ved frokostbordet hos en faster.
Det var i mange aar skik, at Universitetet sendte kollegiet alle
doktordisputatser, og efterhaanden havde vi faaet en anseelig sam
ling. Saa bestemte vi, at de skulde sælges ved auktion. Inspector
leet., der var afholdsmand, men ikke fanatiker, købte rigeligt ind
med spiritus, og det betalte sig. Jeg købte Ussings disputats for 1
kr. 75 øre, en sum, jeg var ganske ude af stand til at betale, og var
derfor veltilfreds, da Poul Andersen dagen efter spurgte, om jeg
vilde sælge den. Han akcepterede straks mit tilbud om at faa den
for 1 kr. 70 øre, som var hans sidste bud. Gudmund Schiittes: Old
sagn om Godt Jod fik jeg for en slik, og den var der ingen, der vilde
købe, saa jeg har den endnu. For et par aar siden troede jeg, den
skulde være kommet til at gøre gavn, da min svoger, der er sprog
mand, bad om at laane den, men hans ansigt, i hvilket der ikke er
svig, udviste ingen glæde, da han leverede den tilbage.
Ved det første besøg hos Eforen, efter at man var udnævnt til
alumne, fik man en omhyggelig instruktion om, hvordan man skulde
forholde sig paa kollegiet. Her nævnedes alt, lige fra at spare paa
gassen til damebesøg paa kollegiet. Dette rnaatte indskrænkes til de
nærmeste kvindelige slægtninge saasom kusiner og ikke udstrækkes
over kl. 11 eftmd., og en vis slags damer maatte overhovedet ikke
findes paa kollegiet, og fandtes de der, var det kapitalt. Denne selv
følgelige regel var der ingen af alumnerne, der tænkte paa at over-