130 / 205
126
under disse Omstændigheder for mig en virkelig »alma mater«. Her
fandt jeg Arbejdsro og Kammerater.
Man har undertiden hævdet, at Alumnerne paa visse Kollegier
ikke kan komme til at bestille noget for lutter »Kollegieliv«. For
Valkendorfs Kollegium holder det i hvert Fald ikke Stik. Ogsaa her
skete det, at en Alumne fik for lidt bestilt og maatte opgive Stu
dierne; men Skylden var i saa Fald utvivlsomt mere at søge i de
medfødte Anlæg end i Omgivelserne. Gennemgaaende bestiltes der
en Del. En anden Sag er det, at enkelte holdt af at gøre Nat til
Dag, saa man endnu langt op ad Formiddagen kunde se temmelig
mange Par Støvler staa uden for Dørene. I min Tid havde Madsen
Rekord i at staa sent op; om det skyldtes ivrige natlige Studier,
skal jeg lade være usagt.
Paa Kollegiet boede der dengang lidt over 20 Studenter; det
normale Antal var forøget ved, at enkelte saakaldte »Grise« havde
faaet Lov at dele Værelse med deres Brødre paa Grund af Krigs
tidens vanskelige Boligforhold.
»Kollegielivet« trivedes paa det bedste. Mangen Sludder kunde
man faa sig rundt paa Værelserne, eventuelt til en Kop Kaffe, egen
hændigt brygget i et af de smaa Køkkener, der dengang som nu
stod til Alumnernes Disposition. Navnlig hos »Naso« var der et
evigt Rykind.
Worsøe-Schmidt bar ovenstaaende Kendingsnavn paa Grund af
sin karakteristiske Næse; af Skikkelse var han undersætsig, af Sind
ligevægtig og selskabeligt anlagt. Som stærkt sønderjysk interesse
ret deltog han i Studenterkresenes nationale Arbejde, og efter Ver
denskrigens Afslutning var det ganske almindeligt at træffe Stu
denter fra Sønderjylland hos ham. A f alle de anførte Grunde tog
det ham ret lang Tid at faa sin Eksamen, og han naaede vistnok
at sætte Rekord i det Aaremaal, han før og efter sin Alumnetids
Udløb (der fandtes et saakaldt Gæsteværelse) boede paa Kollegiet,
selv om han trængtes haardt af flere af os andre. Senere kom han
som Adjunkt til Duborgskolen i Flensborg; men da han for nogle
Aar siden vendte tilbage til København, gjorde Sygdom desværre en
brat Ende paa hans Liv.
Worsøe-Schmidt var en Tid »inspector collegii«, og jeg husker
det Lune, hvormed han kunde skildre den daværende Efor, Pro