132 / 205
128
hin. Naar der ellers ingen var til Stede, tog de ulykkelige Alumner,
der boede i Stueetagen, gerne de sidst tilkomne, paa uegennyttig
Maade Affære, for til Telefonen og raabte Navnet paa den op-
ringede op ad Trappen. Telefonen benyttedes ogsaa til Opringning
af Teatrene for at skaffe Fribilletter, og de ivrigste Teatergængere
kunde godt drive det til at sidde 4 å 5 Aftener i Træk i forskellige
Teatre. Det var i Fribilletternes Blomstringstid.
Paa Kogekunstens Vegne kunde man træffe sammen med lige
sindede i de smaa Køkkener. Et slemt Rod var der ofte, og det skete
ikke saa sjældent, at Havregrød og Kakao kogte over, eller Hakke
kød brændte paa. Med Henblik paa Tingenes Tilstand mindes jeg
uvilkaarligt et Ordskifte fra en Fodtur, jeg var paa med et Sel
skab af Tyskere. Frk. Lotte sagde til en tredie: »Wir kochen immer
individuell«, hvortil jeg bemærkede: »Und die Individualität ist
meistens ein bisschen angebrannt.« En bevidst tilstræbt Individual
isme har dog næppe præget Kollegiets Kogekunst, skønt Aanden
ellers i alt var mod enhver Ensretning. Maaske var den fremstillede
Kost ofte noget vitaminfattig; man holdt sig helst til det letteste
uden stor Variation; personlig levede jeg lange Tider i Træk af
Havregrød, Hakkebøf eller Spejlæg, som jeg selv lavede. Billigt
var det i hvert Fald, og det er sket, at jeg med en Tallerken Havre
grød i Haanden ivrigt diskuterende har fulgt en anden Alumne helt
ud paa St. Pederstræde, til Moro for tilfæ ldigt forbipasserende.
Havde det daglige Liv saaledes en vis Formløshed, kan man
ikke beskylde Festerne for at have været konventionsløse, tværtimod
fandtes der et Utal af muntre Traditioner, der stivede den enkeltes
Opfindsomhed af paa heldig Maade.
Julefesten og Soldet efter Valkendorfianersamfundets Sommer
sammenkomst var fra gammel Tid Aarets største Begivenheder; men
det hændte, at der ogsaa paa andre Tider lavedes Smaagilder, saa
ledes gav en Del svejtsiske Studenters Besøg i København i Verdens
krigens sidste Aar Anledning til et lille mindeværdigt Sold med
usædvanlig daarlig Punsj og usædvanlig lange Taler paa Tysk.
Ved denne Lejlighed gjorde navnlig en af de Soldatersange, som
vore Gæster sang, og hvori hveranden Linie var paa Tysk, hver-
anden paa Fransk, stort Indtryk paa mig. Den stammede fra Ver