137 / 205
133
et P ar Hundrede Studenter. Hovedbevæggrunden var dog nok nu
som ved andre Lejligheder, at man ikke fandt den meget store
Grund tilstrækkeligt udnyttet ved kun at give Plads til en Snes
Studenter, særlig i Betragtning af den fine Beliggenhed midt i
Byens Hjerte. Det maa have været i 1920, at disse Planer var stærki
fremme. Prof. Rovsing var paa denne Tid Universitetets Rektor, og
han var stærkt stemt for Planen. Mange af os vil huske en Valken-
dorfianersamfundsfest, som under disse Forhold fejredes. Der var
Elektricitet i Luften. Kollegiets Fremtidsudsigter laa jo os Valken-
dorfianere stærkt paa Sinde; meget nødigt saa vi Forholdene æn
dret i den foreslaaede Retning; men Begivenhederne gik Slag i Slag
Prof. Jacobsen, Kollegiets Efor, vilde træde tilbage, da han ikke
ønskede at være Efor for saa stort et Kollegium som det foreslaaede.
Prof. Rovsing skulde saa foreløbig overtage Eforatet; men det kom
ganske anderledes. Nu saa man Betydningen af det stiftede Valken-
dorfianersamfund; thi det rummede blandt sine Medlemmer Mænd,
der baade var gode Hoveder og gode Talere og som beviste deres
Kærlighed til det gamle Kollegium ved at tale dets Sag. Særlig
beundringsværdig var den Indsats, som nuværende Prof. Poul
Andersen og Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen da øvede. Mecl
klare Tal og logiske Ræsonnementer beviste de, at det vilde være
fordelagtigere for alle P arter at lægge den nye Studentergaard ude
paa Nørre Fælled, hvor den da ogsaa kom til at ligge. Det var
noget af en Bedrift, de gamle Valkendorfianere da øvede, da de fik
Mænd som Prof. Rovsing til at fravige en saa stor Plan, som til
syneladende havde deres fulde Interesse.
Midt under det hele holdtes som nævnt Valkendorfianeraarsfest,
og denne blev noget ud over det sædvanlige. Tre Professorer var til
Stede, den afgaaende Efor, Prof. Jacobsen, Universitetets Rektor,
Prof. Rovsing og Prof. Martin Knudsen, som nu skulde overtage
E fo ratet11), da Prof. Jacobsen under Omstændighederne lod sin
Tilbagetræden være effektiv, idet han, som den Gentleman han altid
har været, ikke vilde lade Hensynet til sin Person have Indflydelse
paa Universitetets Beslutninger.
Nuværende Landsretssagfører Arup var paa det Tidspunkt Kol
legiets Inspektor, og han var ret ung, saa det var ikke nogen helt
let Opgave at skulle klare Værtskabet med tilsvarende Talere. Uden