![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0141.jpg)
en mørkere Fløj, med udpræget moralsk Bevidsthed, baade studie
mæssigt og af Livssyn, og en lysere Fløj, mindre tynget af Livs
alvor, mindre forbeholden. Tre af Kollegiets Medicinere hørte,
mærkeligt nok, til den første Fløj. Egentlig skarpe Modsætninger
bestod der ikke, højst en Mangel paa Sympati mellem enkelte Alum
ner indbyrdes. Bortset fra en enkelt Enspænder, der levede helt for
sig selv, deltog alle mere eller mindre i Kollegielivet, som det den
gang formede sig, Generalforsamlingerne, Soldene, Diskussionerne
paa Læsestuen, en Gang imellem en Udflugt til Omegnen. Men den
mørkere Fløj satte dog P ræg paa Kollegielivet saa vidt, at der
f. Eks. ikke blev holdt Baller.
Der var adskillige særprægede Personligheder blandt Alumnerne,
saaledes som det vel altid har været og altid vil blive. Heri fandt
jeg en særlig Værdi og Tiltrækning.
En af dem, der hurtigt tiltrak sig Opmærksomheden, trods hans
noget eksklusive Væsen og Levevis, var Teologen Axel Rasmussen.
Skarp og bidsk, som han kunde være i sine Bemærkninger, var han
af Natur en Skolastiker, holdt af at skære gennem Føleri og Vrøvl,
af ydre Fremtræden overordentlig soigneret og af decent Vel
klædthed.
Den daværende inspector collegii, Knud Dalgaard, virkede der
imod ved sin tunge Soliditet, baade indre og ydre, omend ikke just
faamælt var han dog heller ikke stærkt talende, og han gjorde
derved, ubevidst, et Indtryk af altid at være den klogeste, men han
havde Jydens Lunhed, en vaagen humoristisk Sans, kunde engang
imellem le overgivent som en stor Dreng.
Som et ejendommeligt Modstykke til Klinkbys fyrige Idealisme
og Ligegyldighed overfor det ydre virkede Øjvind Andreasen: altid
net af ydre Fremtræden, til daglig i Reglen iført en hvid Lærreds
jakke, gratiøs i Bevægelser, havde aldrig stærke Meninger, altid
velvilligt overvejende ethvert Argument i Diskussionen.
Adskillige af Alumnerne levede meget spartansk. Hvad de rent
materielle Livsnydelser angik var Klinkby vel nok den mest nøj
somme med sin Havregrød og Kakao, men han brugte til Gengæld
mange Penge til Bøger, hans Værelse var et vældigt Bibliotek af
den mest forskelligartede Literatur, som han gerne selv indrømmede,
at han rimeligvis aldrig vilde faa læst, og han var en fanatisk
137