140
beklæde mindst eet af disse Hverv, modtog jeg straks efter min
Indflytning med Glæde Hvervet som inspector telefoni, som ansaas
for det mindst byrdefulde. Værre gik det for Hasle, som var ærger
rig nok til at glæde sig over straks efter Indflytningen at blive
valgt til det næsthøjeste Hverv som inspector leet., men som kort
efter tillod sig paa egen H aand at træffe en eller anden større
Disposition med Salmonsens Leksikon og i den Anledning blev
udsat for en sønderlemmende Kritik paa en Generalforsamling.
1 Hvervet som inspector coll. var Knud D ah lgaard kort efter
min indflytning blevet efterfulgt af Gunnar Hagerup, og han pas
sede paa den Tid godt til Hvervet. Men efterhaanden som der flyt
tede mere livlige og livslystne Folk ind, følte Hagerup selv, at han
passede mindre godt dertil, og i Jan u a r 1924 nedlagde han det
ganske frivilligt, uden nogen Opfordring. Det var et karakteristisk
Træk. I det Forhold som i andre var han mere samvittighedsfuld
end de fleste.
Ved Kandidatopstillingen blev jeg opfordret til at være Stiller
for Hasle, og jeg fulgte gerne Opfordringen; jeg mente, han havde
adskillige af Betingelserne for Hvervet. Men nu bagefter skal jeg
gerne indrømme, at jeg selv gik med en lille skjult Ærgerrighed
og var en Smule skuffet over slet ikke at blive nævnt som Emne.
Men dette havde jeg slaaet ud af Hovedet, da jeg til min Over
raskelse den sidste Aften Kl. 11, som Fristen udløb Kl. 12, fik
Besøg paa mit Værelse af Hemmingsen og Sigurd Hansen, der er
klærede at ville være Stillere for mig. Jeg modtog Opfordringen,
trods den ejendommelige Stilling, jeg kom i ved samtidig at være
Valgkandidat og Stiller for min Modkandidat. Jeg mente imidlertid
at kunne forsvare det ud fra det Synspunkt, at det ikke her drejede
sig om forskellige Programmer, men kun om forskellige Personer.
Resultatet blev, at jeg blev valgt med een Stemmes Flertal. Jeg
tror, Eksemplet viser, hvor fordragelig og venskabelig Tonen var
paa Kollegiet. Trods min ejendommelige Stilling var der ingen,
som udnyttede den til Angreb.
Kort efter indtraf den Begivenhed, som for mere end et Aar
skulde fjerne mig fra mine Studier og Kollegielivet. Det blev, ved
et rent Tilfælde, konstateret, at jeg led af Lungetuberkulose, og
jeg maatte straks forlade Kollegiet og lade mig indlægge paa Øre