ValkendorfsKollegiumEfter1865

145

i den foreliggende Anledning — viser adskillige

fremragende

Med

borgere, nuværende Dommere, Præster og Doctores med trekantede

Avishatte og spirituelle Fysiognomier flokkende sig om Bordet, hvor

fra Klinkby — begejstret sparkende til Flasker og Glas — holdet

en, af sine berømmelige attiske Taler. At Hasle under Festens Form

løshed har bevaret sig selv stilfuld behøver ikke at tilføjes. Et andet

Amatørfotografi viser Fatter og Mutter siddende i Haven, hun med

sin lidt bekymrede, men venlige og omsorgsfulde Mine paa, han med

flot snoet Overskæg og et Udtryk, som vilde han sige: Vel er jeg

Portner og maa bære mange Spande Kul op om Aaret, men allige

vel

-. Ret beset burde jeg have levet i Florens for 400 Aar siden!

Der var fælles Skovture til Jægerspris o. a. St., Premierer paa

Theatrene, Kalvesteg hos Eforen, Kandidatgilder i Tivoli, og der

var den gode Fornemmelse, naa r man en sen Aften vendte hjem

til Kollegiet, naaede inden for Døren fra Gaden og saa Hus og

Have ligge roligt i Maanens Lys: Da kunde man føle, at her havde

man hjemme, her var godt at være. Og var det end kun en kort

Tid, det var dog et betydningsfuldt Afsnit af Livet, nogle kostbare

Ungdomsaar, som mindes med Glæde og med en lille Smule Vemod,

fordi »wir kommen nicht wieder so jung zusammen«.

F. SCH JØ TT

(1925—29).

I Januar 1925 flyttede jeg ind paa Valkendorfs Kollegium efter

det foregaaende E fteraar at have faaet »det store Kommunitet«. Det

var en Vederkvægelse efter i 3x/2 Aar at have boet i lejede Værelser

omkring i Byen at komme paa et Studenterkollegium, hvor alt var

lagt til Rette efter sit Formaal: at berede 20 Studenter et Sted, hvor

de under hjemlige Forhold og i skønne og sunde Omgivelser kunde

passe deres Studier og samtidig dyrke Kammeratskabet, Sport og

Musik.

Bemærkelsesværdig var den Modtagelse, en Indflytter mødte hos

de gamle Alumner. Det er en kendt Sag fra Kostskoleberetninger

og lign., hvorledes de nye maa gennemgaa en Skærsild og døje ad

skilligt, før de n aar en saadan Anciennitet, som betinger, at de kan

Valkendorfs Kollegium