153 / 205
149
O. REISBY
(1928—30).
Min Kollegietid var en Periode uden de store Begivenheder,
men til Gengæld en Periode præget af et overmaade hyggeligt og
fornøjeligt Alumneliv.
Min
Udnævnelse
til Alumne foretoges af Valkendorfianersam-
fundets Æresmedlem, Prof. J. C. Jacobsen og foregik efter den
temmelig faste Formel. — Egentlig havde min Fader vistnok lidt
for mange Penge og jeg for faa Søskende til at opnaa at blive
Alumne, men den velærværdige Efor havde formentlig i al sin Vis
dom faaet Øje for Landbrugets Trængsler, og som Landmandssøn
lykkedes det mig at opnaa Tilsigelse til at møde til en lille Audiens,
inden Udnævnelsen skete. Man blev vist ind i et stort Værelse, hvor
Eforen sad omgivet af Bøger fra Loft til Gulv. — Efter almindelig
Forhøring endte Audiensen med, at Professoren tankefuldt strøg
Skægget — kiggede over Brillerne og afbrudt af adskillige »hm’er«
betroede een, at naar man nu blev Alumne maatte man jo iagttage
en pæn Vandel. »Damebesøg kunde ikke accepteres«.
Indflytningen skete under velvillig Assistance af
Portner Thorsen.
Thorsen var Kollegiets Faktotum. Lille var han af Vækst, men hvor
pompøs og imponerende kunde han ikke se ud om Søndagen, naar
lian havde faaet Søndagstøjet paa, Ild paa Cigaren og den sølv
knappede Stok i Haanden. Saa var »Fatter« ikke billig. Forholdet
til Thorsen var rigtigt godt, d. v. s. at nogle Alumner næsten altid
laa i Strid med ham — vistnok mest af egen Skyld — medens de
andre levede i Fred og Fordragelighed med ham. Sine Venner var
Thorsen en virkelig god Mand — omsorgsfuld i enhver Henseende.
Til Eksempel kan nævnes hans virkelig varmtfølte Omsorg for en
stud. med. — nu sat Provinslæge, — der havde for Vane at sidde
sent oppe om Natten for at dyrke sine Studier — og lidt Mausel, —
hvorfor han saa sig nødsaget til at sove til Kl. 12 hver Dag. For
at han nu ikke skulde ligge og dø af Tørst, passede Thorsen paa
lidt hen paa Formiddagen at stille en 01 ind til ham. N aar man
taler om Portnerfam ilien vilde det være ubilligt ikke at omtale
»Manden i Huset« — for med al mulig Respekt for Portner Thorsens
Evner som General, saa var det jo alligevel altid Fru Thorsen, der