155 / 205
Teologen Kaj Thaning.
Med rent ud forbløffende Færdighed skrev
han den ene Vise efter den anden o g forfattede desuden alle Jule-
revuer. Han var tillige K ollegiets største Skuespiller. 1 Julerevuer
og ved andre Begivenheder optraadte han — sang og deklamerede
med stor D ygtigh ed o g fremstillede alle mulige Figurer lige fra
Kristoffer Valkendorf til Bisp Peder Madsen. Hvorledes det egent
lig forholdt sig med Thanings Teologi stod mig mindre klart. Om
det var Barthianismen eller Metodismen, der nærmest hvervede ham,
gik vist aldrig rigtigt op for mig, men skyldes maaske manglende
Fagkundskab. Sin Embedseksamen fik han imidlertid og endda
desformedelst udmærkede Evner med- 1ste Karakter, og han er nu
gift og hjem faren som en sikkert fortræ ffelig Præstemand et Sted
i Jylland. Than ing var overmaade afholdt af alle paa Kollegiet for
sin noble o g fine Karakter.
De øvrige T eologer var noget mere indremissionsk præget, men
deltog dog i K ollegiets Fester o g improviserede Punchesold etc.
Medicinerne var naturligvis Verdensmændene (Chr. Hermansen,
Aaboe Christensen o g Fr. Neukirch). De bevægede sig paa Kollegiet
med en let kynisk Overlegenhed. En af dem, nuværende Reserve
læge Dr. med. Fritz Neukirch, var endog saa elegant, at han altid
hed »Fine lille«. A f o g til indlod de sig paa nogle vidtløftige Even
tyr, og det fortæ lles saaledes, at en veltjent Portør ved Statsbanerne
efter en M edicinerudflugt til Boserup Sanatorium fik Medalje for
»Druknes Redning«. Et Par af de Herrer havde paa Hjemrejsen
sat sig til Ro paa Trinbrædtet af Toget, hvorfra Portøren lykkelig
vis fik dem reddet i Land. Efter Hjemkomsten blev hele Kollegiet
vækket for at overvære, at en af D ’ Herrer dansede Svanens Død
paa Bordet i Læsestuen. Gode Kammerater var de alle.
Stud. m ag.’erne var noget mere forskellige. Nuværende Magister
Chresten Hald,
der var matematisk Student, studerede Sprog og
endda med et saa fremragende Resultat, at han i Kollegietiden
opnaaede Universitetets Guldmedalje. Det, der mest undrede K ol
legiets øvrige Indvaanere ved denne Begivenhed, var, hvornaar Hald
egentlig havde faaet T id til at skrive den A fhandling, idet ingen
nogensinde saa ham arbejde paa den. — En anden stud. mag. var
Magister
Aage Madsen,
der beskæftigede sig med Psykologi. Han
var en overmaade indsigtsfuld o g fornu ftig Mand, som i den Grad
151