158 / 205
154
(o g udtværer) dem. Scenepragten er behersket, idet inan udeluk
kende læ gger Vægt paa det aandelige Indhold. Til det absolut nød
vendige Inventarium hører: 1) et Skelet, 2) et P ar grønne Strøm
per, 3) en Reol, 4) et Bord o g to Stole. Ved passende Omposteringer
fremstilles heraf saa forskellige Scenerier som : 1) Kollegiets Have,
2) en E fterm iddag i Elysium, 3 ) paa Inspektors Værelse, 4) i
Dommervagten.
Tilskuerne er Alumner o g Eksalumner og et Galleri bestaaende
a f Portneren o g hans nærmeste Omgangskreds. Spændingen er uhyre
i Mellemakterne. Det skyldes disses Længde. Aa rsagen hertil er
atter, at enten en a f de omtalte Strømper, en Skuespiller eller
Suffløren er forsvundet, naar der er B rug for ham (eller den).
Pavsen udfyldes med K lavermusik (F riihlingsrauschen med visse
F orbedringer). M od Forestillingens Slutning er Publikum ganske
udmattet, dels a f at le, dels af Sult, o g saa er der endda ikke Haab
om at faa Gaasesteg, før Forestillingen er forbi, Skuespillerne om
klædt, Scenen nedrevet, Gulvet fejet, Bordene ført ind o g dækkede.
Saa ringer Inspektors Klokke, o g Gæsterne kaster sig med Ulve
hunger over Gaasen (eller Gæssene). Værst gaa r det dem, der
sidder oppe i H jørnet under Ewald. Saa langt naar Gaasen aldrig.
Den unge.
H . H . V IM M E R S L E V
(1931— 3 5 ).
D a jeg i Foraaret 1931 flyttede ind paa K ollegiet, var jeg op
fyldt af Glæde over at komme netop til det Kollegium . Det var
nemlig paa et hængende Haar, at je g qua Kommunitetsalumne var
blevet nødt til at rykke ind paa Regensen, hvilket jeg — al Agtelse
for Regensen o g dens tidl. og nuv. Beboere til T rods — meget nødig
vilde paa G rund af det meget store Antal Beboere og deraf flydende
Støj m. v. o g de form entlig noget skumle Værelser til de yngste.
Paa Kollegiet fik jeg som ung Alumne selv følg elig et Nord
værelse, d. v. s. uden Sol, men lyst o g rummeligt o g med Kumme
med rindende Vand, noget som dengang var — o g vel endnu er —
en Sjældenhed i de Værelser, Studenter kan leje i København, selv