![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0162.jpg)
158
det under en humoristisk Synsvinkel, kunde kaldes »Paddekrigenes
T id «, men Modsæ tningerne var desværre for manges Vedkommende
alvorlige nok. Efterhaanden som Alumnebestanden fornyedes, svæk
kedes imidlertid Oppositionens talmæssige Styrke trods al Iver;
maaske var Methoderne alligevel for voldsomme til at virke til
talende paa Flertallet af Indflytterne. Ro o g O rden er vigtige Goder
i ethvert Samfund, selv paa et K ollegium , o g vel kan Terrorhandlin
ger desværre ofte give Udøverne store Resultater i den indre og
ydre Politik, men det hænder jo ogsaa, at sligt giver B a gslag. Saa-
ledes her. Om Efteraaret skulde der se lv følg e lig gøres F orsøg pari
at vælte m ig, men denne G an g fik jeg klart Flertal, skønt Opposi
tionen havde en personlig tiltalende Kandidat i Vestergaard.
De personlige Angreb kunde undertiden antage meget bidske
Former, men det vilde føre for vidt at komme ind paa disse Episoder.
Heldigvis kunde vi staa samlet udadtil, da Universitetsinspektør
Fønss (natu rligvis ud fra de bedste B evæggrunde) g jord e sit store
Felttog, hvis M aal var Kollegiets Nedrivning. A t en Oppositions
mand — under urigtige Foregivender — fik narret en Journalist
til at sætte mit af Oppositionen benyttede Ø genavn under et Foto
gra fi i Aftenberlingeren, kunde jo ikke svække Fællesfronten, men
kun drille m ig en Smule. —
I Foraaret 1935 trak jeg m ig tilbage (efter at have taget Eks
amen i Februar), o g Vestergaard blev valgt. 1 de Par Maaneder,
je g g jord e Tjeneste i Byretten, og i min 5 Maaneders Soldatertid
boede jeg takket være Eforens Forstaaelse paa K ollegiet som Alumne
— hvilket havde ganske sæ rlig stor Betydning i Værnepligtstiden.
Jeg mærkede ikke meget til de indre Stridigheder, som jeg ikke
blandede m ig i, men jeg vil d o g nævne, at min M odstander i kol-
legiepolitiske Spørgsm aal, Vestergaard, fo r at hjæ lpe m ig med at
faa O rlov til Valkendorfianersam fundets Aarsfest skrev et Brev til
mig, som var væsentlig venligere end stemmende med Virkeligheden.
I 1931 indførtes en ny Post, Teaterinspector eller i. tt., hvortil
je g valgtes under Protest fra m ig selv. Det lykkedes at faa en Ord
ning med det kgl. Teater, ligesom der allerede i Forvejen var Chance
for undertiden at faa billige Billetter til et Par af Sekondteatrene,
men til Held for den til enhver Tid siddende i. tt. benyttedes Ord