166 / 205
1 62
Forestillinger, og Sociologien, som undersøger Samfundsforhold,
og saa de primitive, o g endelig Folkloren, som giver Underretning
om æ ldgam le Forestillingers Overlevering i Folketro og Folkesagn.
O rdet Padde er af dunkel O prindelse; Falk & T orp : Norv.-
dån. etym. W b. sætter det ( i T ilslu tn ing til M arstrander) i Forb.
ined et O rd pad, der betyder »F od sa a l«, o g antager, at det sigter
til Paddernes bløde F ødd er; selv om vi i Plattysk har et Verbum
pedden, »trampe med Fødderne«, et Fænomen, som kendes fra visse
Padder, maa je g d o g afvise denne E tym ologi; det er ganske vist
ikke ualm indeligt, at Genstande benævnes efter en enkelt Egenskab,
men je g mener ikke, at denne F orklaring viser os noget karakteristisk
om Arten i sin Helhed, o g den kunde lige saa godt tilpasses paa
andre Dyr.
Jeg skal nu forsøge, om jeg ad anden Vej kan komme til en
Løsning a f Problemet, som mere stemmer med Paddernes Egenart
o g Væsen.
M in første Tanke var, at Padderne skulde have været en Slags
Frugtbarhedsdæmoner o g haft Tilknytning til de obscøne Frugtbar-
hedskulter, som vi inden for N orden navn lig kender fra Uppsala,
hvor Guden Freyr var afbildet cum ingenti priapo, Tegnet paa Avle
kraften o g Frugtbarheden. Det, der førte m ig til at opstille denne
Hypotese, var den Omstændighed, at en udpræget Priapisme (Geni
talfantasteri) er et fremtrædende Træk hos visse a f vore Dages
P adder; en tidligere Forbindelse med Frugtbarhedskulter kunde
meget vel tænkes at have sat sig Spor i Sexualkomplekser. En
Støtte mente je g at finde i von Aphelens Overs. af Bomares Natur
historie (1 7 7 0 ), hvor Paddernes P arring findes beskrevet; de kan
ofte hænge sammen hele D age, Hannen har i Parringstiden Klam-
revorter paa Forbenene for at holde Hunnen fast, o g »de lade sig
hellere afrykke et Laar end slippe, hvad de holde«. Imidlertid er
det ikke lykkedes m ig at finde religionshistoriske Vidnesbyrd, som
taler for denne Antagelse.
Et Synspunkt af stor Interesse er fremsat af Hellquist i Sv. etym.
O rdb .; han antager, at Ordets etymologiske Dunkelhed har sin Aar-
sag i, at det er et N oa-N avn. D isse Navne hænger sammen med
de Tabu-F orestillinger, som man først lærte at kende hos Polyne-
sierne; de bestaar i, at visse Genstande er u rørlige eller unævnelige,