Previous Page  167 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 167 / 205 Next Page
Page Background

163

fordi de staar i Forbindelse rned Naturens dunkle Kræfter eller

overnaturlige M a g ter; man skelner mellem »H elligheds-Tabu« til

Betegnelse a f det, som Guderne har i deres Besiddelse, og »Uren­

heds-Tabu« om det, som er i Dæmoners Vold. Et Vidnesbyrd om, at

Padder har været Tabu, kender vi if. Sahlgren Namn och Bygd. VI

(A fhdl. »F ørb ju dn a namn «) fra Tonganerne; det drejer sig om

Skildpadder.

At der knytter sig dæmoniske Forestillinger til Padderne, frem­

hæver Kr. N yrop i sit interessante Arbejde »Navnets M a g t«: »Om

Bolvætterne (o : skadelige Dæmoner) mener man, at de om Dagen

viser sig i Skikkelse a f Padder«, og i Joh. Aab. 16.13 staar: jeg

saae af D ragen s M und udkomme tre urene Aander, som lignede

Padder. Det er da tydeligt, at det drejer sig om Urenheds-Tabu.

Et interessant B idra g om Menneskenes Syn paa Padderne giver et

jydsk Sagn, ifølg e hvilket Padder er skabt af Fanden selv (Tang

Kristensen Jy. Folkem .). Jeg anfører Sagnet efter Kvolsgaard:

Fiskerliv i Vesterhanherred: Den gang, Vorherre var færdig med

at skabe alle ting, vilde Fanden have lov at skabe et dyr, og det

fik han ogsaa. »D et skal være saa stort som et hus,« sagde Fanden;

»det skal være saa lille som en mus,« sagde Vorherre. »Det skal

kunne spytte g ift igennem en mur,« sagde den slemme; »det skal

ikke kunne spytte igennem et strømpeskaft,« sagde Vorherre. »F ly

saa, min fu g l!« sagde Fanden; »nej, du skal krybe, din padde!«

sagde Vorherre.

Grunden til Urenheds-Tabu er sikkert den Ækelhed og Lede,

Mennesket føler ved Padder, og som maaske kan have sin Grund

i et Forhold, som anføres a f Bomare: »mens endeel er bedækket med

jævn Hud og uden Pletter, have andre Huden fuld af Vorter og

Hævelser.«

Der er im idlertid et Synspunkt, der, saa vidt jeg ved, aldrig har

været inddraget i D iskussionen om Padderne, nemlig Muligheden af

Totemisme, som man først stiftede Bekendtskab med hos Indianerne.

Totemisme bestaar i, at en Stamme eller Klan har et Totemdyr som

en Slags Symbol. Som fremhævet af Edv. Lehmann i Festskr. Feilberg

drejer det sig ikke om sæ rlig nyttige eller farlige Dyr, men oftest

°m ganske lig eg yld ige Dyr, fx. Padder, Rotter. Stammen eller

Klanen ansaa Totemdyret for Stamfader, og hver af Medlemmerne

11

*