147 / 205
143
ældre og yngre Exalumner, som i den Tid kom hyppigt paa Kol
legiet. De fleste af Kollegiets Beboere deltog i Forberedelsen, som
var ret omfattende. Læsestuen var festligt udsmykket, Værelse Nr. 2
blev rømmet og indrettet som Bar efter alle Kunstens Regler med
Hermansen som Bartender. Festen begyndte med, at de deltagende
Damer, der forud samlede sig i »Buster«s Hjem, mødte op i sluttet
Trop, og det lod sig derigennem gøre saa vidt muligt at hemmelig
holde Maskeringerne. Festen var overordentlig vellykket og varede
til Kl. 7 Morgen med god Stemning i enhver Henseende.
For mig personligt var det sidste Aarstid paa Kollegiet ikke
uden visse Vanskeligheder. Min foregaaende Sygdom manede til
nogen Forsigtighed, samtidig med at jeg maatte bestræbe mig for
at fremskynde Studiet for at kunne gaa op til Eksamen i Sommeren
1926. Og samtidig maatte Kollegielivet som Forholdene dengang
var naturligt udøve en overordentlig Tiltrækning og lægge Beslag
paa megen Tid, ikke mindst i Betragtning af, at jeg som inspector
coll. ogsaa havde Forpligtelser i saa Henseende. Nu bagefter maa
jeg da ogsaa ærligt og redeligt indrømme, at det gik mere ud over
Studierne end godt var, og selv om jeg havde visse Eksamensuheld
af den Art, som altid kan indtræffe, er der ingen Tvivl om, at der
ogsaa var andre Grunde til, at mit Laud paa et vist Tidspunkt var
nær ved at komme i Fare.
Men det gik altsaa. Og Tiden fra Sommereksamen til 1. Oktober,
da jeg skulde flytte ud, var ikke uden en vis Vemod. Kollegietiden
havde vistnok betydet mere for mig end for de fleste, fordi jeg forud
havde haft en studiemæssigt noget omtumlet Tilværelse, og jeg var
mig i hele det sidste Aar klart bevidst, at Tilværelsen i det
kammeratligt og aandeligt rige og frugtbare Kollegiesamfund, som
omgav mig, rummede Livsværdier og Livsglæder, som aldrig vilde
vende tilbage. Ofte tænkte jeg paa Ordene fra Faust: Verweile
doch! du bist so schon — .
Flmiddelbart før den 1. Oktober 1926, da jeg flyttede ud, var der
Generalforsamling og Valg af ny Inspektor. Olesen og Schjøtt var
opstillet. Selv deltog jeg ikke i Afstemningen, da jeg paa Over
gangen til Exalumne ikke havde nogen berettiget Interesse i Valget;
desuden ansaa jeg dem paa det nærmeste for at være lige vel kvalifi
cerede. Olesen blev valgt, og Kollegiet fik i ham en god Leder. For