143 / 205
139
uindbudt kom nogle erfarne Bal jægere — Kammerater til en af de
deltagende Alumner — og praktisk talt konkurrerede os ud hos
Damerne. Et P a r af Alumnerne opgav Kampen, gik op i Seng og
satte Støvlerne ud. Vi andre fortsatte Konkurrencen saa godt vi
kunde. Men der var ingen Samling paa Festen. Det var en Fiasko.
Men i den følgende Vinter, da Forsøget blev gjort paany, viste det
sig, at Betingelserne var blevet betydelig bedre. Ballet blev stil
fuldt indledet med en lille Koncert af Bertelsen og Dahlgaard
Knudsen, og der var god Tilslutning.
Julegildet var en fast Institution. Fn passende Tid forud blev
der nedsat en Julegildekomité, og af en eller anden Grund kom
jeg med i Komitéen den første Vinter efter min Indflytning. Der
var et meget krævende Hverv. Af nærliggende Grunde kunde Komi
téen kun være faatallig, og Medlemmerne maatte være baade Dig
tere og Aktører i Revyen. Det var fast Skik, at en skulde spille eu
Damerolle, og dette Hverv tilfaldt mig, formodentlig fordi jeg var
den yngste. Det A ar var der indbygget en Damerolie med Allusion
til en Begivenhed fra den foregaaende Sommer. Paa den nu ned
lagte meget folkelige Varieté »White Star« optraadte en yngre
Skuespillerinde, som havde antaget Kunstnernavnet »Ketty Valken-
dorf«, og en Deputation fra Kollegiet indfandt sig i den Anledning
til en af Forestillingerne og viste Damen en paafaldende Hyldest,
hvorover hun følte sig højlig beæret, vistnok ud fra ganske fejl
agtige Motiver. Senere blev hun inviteret ind paa Kollegiet til Kaffe
i Haven. Dette Tema blev naturligvis benyttet i Revyen, og der
maatte i den Anledning anskaffes et særlig smart Udstyr. Af finan
sielle Grunde maatte vi dog indskrænke os til at købe et P a r edder
grønne Silke-Damestrømper og et P a r hvide Damesko — som med
forudseende Hensyntagen til fremtidige Brugsmuligheder blev købt
meget rigelige og slubrede mig om Fødderne. Disse Rekvisitter, de
eddergrønne Strømper og hvide Damesko, kom til at gaa igen mange
Aar derefter i Julerevyerne med skiftende Brugere.
De andre Gilder, der blev holdt i Aarets Løb, knyttede sig, som
det vel altid h a r været Tilfældet, til »Generalforsamlinger« ved
rørende den lange Række af Tillidsposter, der bestod paa Kollegiet:
inspectores collegii, lectorii, horti, tennis, telefoni etc. Da det blev
meddelt mig, at man havde P ligt til i Løbet af sin Kollegietid at