ValkendorfsKollegiumEfter1865

135

lyste vore ret hyppige Fester op. Det er vanskeligt at huske Enkelt

heder fra disse festlige Aftener, men et fælles Træk var meget ofte

Tilstedeværelsen af gamle Valkendorfianere, og det gav altid Fe

sten en særlig Kolorit. F ra min allerførste Tid husker jeg en

gammel krumbøjet Filolog (gamle Magister Thorsen), som hyppigt

mødte op og ald rig var kostbar med at synge sin Vise, Ernst v. d.

Recke: En Sømand han maa lide.

Jeg husker ogsaa en senere Aften, hvor jeg blev imponeret ved,

at en yngre Jurist pludselig stod op og holdt et kort mesterlige

Foredrag om Sibbern iflettet aktuelle Vink; det viste sig da ogsaa.

at denne Jurists egentlige Kæphest blev Filosofien (Dr. Himmel

strup).

Karakteristisk for Festerne var i det hele altid en Blanding af

Lystighed og højt Humør med Respekt for Tankens Skarphed og

Ideens høje Flugt.

Ja, Ideens Fane har altid været holdt højt paa Valkendorfs

Kollegium, dette g jald t ogsaa den nationale Ide. Det var en Ople

velse at bo paa Kollegiet i Tiden efter Krigen med Afstemningen i

Sønderjylland og Hjem transporten af de sønderjydske og de allie

rede Krigsfanger.

Jeg mindes med Vemod den for tidligt afdøde Historiker Worsøe

Schmidt, som da boede paa Kollegiet. Han var Formand for den

sønderjydske Studenterforening Heimdal, og paa hans Initiativ

havde vi en ung sønderjydsk Krigsfange indkvarteret paa Kollegiet

i 14 Dage og fik saaledes den afsluttede Krigs Begivenheder nær

ind paa Livet.

Kulminationen var dog altid Valkendorfianersamfundets Aars-

fester, og skal jeg sammenfatte, hvad jeg skatter højest ved at være

blevet Alumne paa Valkendorfs Kollegium, saa munder det ud i en

Kærlighedserklæring til de Mænd, der tog Initiativet til Dannelsen

af Valkendorfianersamfundet, gammelt er det jo ikke. Overretssag

fører Holgersen, som endnu ved Aarsfesterne sidder ung og spænd

stig iblandt os, er vistnok den egentlige Ophavsmand.

Mange betydelige Mænd findes blandt de gamle Valkendorf

ianere, som her samles, og en sær Beaandethed hviler altid over

Talerne herinde, hvad enten det er Minder fra Fortiden eller Nu