Previous Page  134 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 205 Next Page
Page Background

130

Verdenskrigen havde taget ham ved Næsen, og som i K raft af sine

Artikler i tyske filosofiske Tidsskrifter og en populær Bog om

Bergson nød en urokkelig Autoritet. Til de helt fornuftige Talere

hørte den senere Professor Poul Andersen. Han indskrev uudslette­

ligt sit Navn i Kollegiets Aarbøger hin Sommeraften, da han om­

vendte den tilstedeværende Universitetsrektor, Professor Rovsing,

saa han begravede sine skumle P laner om at sælge den nuværende

Kollegiebygning og lade de indvundne Penge indgaa i Byggesum­

men til et planlagt nyt Kollegium i Udkanten af Hovedstaden.

Ofte varede et Sold til langt ud paa de smaa Timer, og der

levede utallige Myter om Udflugter til Klampenborg Morgenen efter

saadanne Fester. Fotografier af badende Alumner fra en af den-

slags Ture har jeg ogsaa set, og selv har jeg været med til at mod­

tage en Advarsel af en Politibetjent, der havde os mistænkt for at

ville klatre ind i Østre Anlæg »Morgenen derpaa«, som man siger.

Lovens Haandhæver forsvandt dog igen, saa jeg kom bedre fra det

end under den stærke Agitation for Afstemningen i 2. Zone. Bøl­

gerne gik i de Dage højt i København, og en Aften drog nogle af

Flensborgdanskhedens Agitatorer i Triumftog til Studenterforenin­

gen. Flertallet af Alumnerne — deriblandt ogsaa jeg — hørte imid­

lertid til Modstanderne mod Flensborgs Indlemmelse. Et formaste­

ligt antiflensborgsk Tilraab fra min Side, netop som Skaren var

naaet til Studenterforeningen, havde til Følge, at rasende Studenter

blandt Flensborgtilhængerne kastede sig over mig, slog Brillerne

af mig og i det hele taget munkede mig. Jeg førtes som en fornyet

Udgave af Wessels Bager til Nørregades Politistation, som jeg

dog hurtigt fik Lov at forlade igen mod Løfte om at gaa roligt

hjem.

Skyllede Efterdønningerne af den alvorlige Tid saaledes end

svagt ind over os, bevarede Livet indenfor Murene dog sit gamle

muntre Præg. Ved Julefesterne gaves der gerne først paa Aftenen

en Revy, og med unge Menneskers fulde Oprindelighed morede vi

os over de udpræget lokale Vittigheder og Sange. En fremtrædende

Rolle som Revydigter spillede bl. a. Strehle. Var Julefesten mere et

indre Anliggende, kom der til Gengæld mange Eksalumner til Val-

kendorfianersamfundets Sommerfest. Efter Afholdelsen af General­

forsamlingen i Kollegiehaven eller paa Læsesalen henlagdes 2. Del