127 / 304
N ordre Tøjhusgaard, ca. 1880.
I Baggrunden den gam le Tøjhusvagt (senere Teatermuseum).
ved et mærkeligt Uheld er selve Overforelsesinventaret gaaet. tabt, og
det er derfor vanskeligt at faa et Overblik over dets Bestanddele.
Enkelthederne maa ved Lejlighed plukkes ud af det Inventar,
som Oberst Blom med sit mange-
aarige Kendskab til Samlingen
skabte, og som benævnes Inventaret
1903; men alligevel vil det vise sig
at der er mange Huller. Nogle Op
lysninger vil ogsaa kunne faas af
en Beskrivelss af Rendsborg Tøjhus,
som Gullann har efterladt sig i Ma
nuskript, men selve Rustkammeret
omtales desværre kun i meget store
Træk, og kun særlig bemærkelses
værdige Genstande behandles mere
udførligt.
Ligesom hvert af de andre to
Rustkamre, der danner Basis for den
historiske Vaabensanrling, har tilført
denne en „Specialitet“ — det olden
borgske Rustkammer: Bøsser, det
partikulære Rustkammer: Kaarder
— saaledes tilførtes der nu med det
holstengottorpske Rustkammer en
hidtil meget sparsomt repræsenteret
Afdeling, nemlig Rustninger.
Frygtelige saa de fleste ud, med
taget som de var af Aarhundreders
Rust, og for at skjule denne Rust
havde man smurt dem over med
sort Oliefarve. Naar man nu betragter de samme Rustninger
og fryder sig over deres blanke Flader med de rige Ætsninger,
forstaar man, at der ligger mange Aars uhyre forsigtige Konser
veringsarbejder bag. Denne Snes Rustninger, der med et noget
misvisende Navn ofte kaldes „Feltherreharnisker“, repræsenterer
paa en ret anskuelig Maade Udviklingen af Rustningerne i 1500’
Major R eitzenstein, ca. 1745.
erne baade til Feltbrug og til Anvendelsen paa Rendebanerne
(Turnering). Af særlig Interesse blandt disse Rustninger maa
fremhæves dem, der har tilhørt Hertug Adolf (II) af Holsten, Fre
derik I’s Søn og Broder til Chri
stian III. Særlig pragtfuldt er Har
nisket med Tidselmønstret (se Bille
det senere), med hvilket Hertugen er
afbildet paa det store Maleri paa
Gripsholm i Sverige samt et meget
svært Harnisk til Brug ved Skarp
renden.
Den førstnævnte Rustning synes
at være af engelsk Oprindelse. Her
tug Adolf opholdt sig i nogen Tid
ved det engelske Hof, og skønt han
paa denne Tid laa i Forhandlinger
om et Giftermaal med en tysk Prin
sesse, blev han saa forelsket i Dron
ning Elisabeth, at han efter sin
Hjemkomst til Holsten friede til
hende gennem en Udsending. Han
fik imidlertid en Kurv, men blev
til Trøst for sin Skuffelse udnævnt
til Ifosebaandsridder.
Rustningen er paa det anførte
Billede gengivet i den Skikkelse,
hvori den brugtes til Kamp. 1 Mod
sætning til lignende Rustninger i
andre Samlinger, er der til denne
heldigvis bevaret de fleste af de
Forstærkningsstykker, hvormed den forsynedes, naar den skulde
anvendes paa Rendebanen til Turnering. At den ogsaa kunde
anvendes til „Selskabsbrug“, derom vidner Maleriet paa Grips
holm, hvor Hertugen kun er iført Bryst- og Rygplade, medens
Laartaskerne hænger ud over de mægtige vide Benklæder, som
Datidens Alode foreskrev.
379