133 / 304
ganske godt. Ogsaa de to Trappetaarne fjernedes og erstattedes
med indvendige i den tykke Mur gaaende Trapper. Kun Nord
gavlen staar endnu med sin Cementklædning.
1860’erne bragte dog endnu flere Ændringer indenfor Tøjhus
komplekset end de allerede omtalte. Generalstaben havde siden
sin Oprettelse i 1842 og indtil 1847 haft til Huse i Bredgade i
det nuværende Nr. 44. Derefter flyttede den nogle faa Aar til
Amaliegade for dernæst at rykke ind i Kommandantboligen i Ka
stellet i 1851. I 1864 flyttede den saa til sine nuværende Lokaler
i Proviantgaarden, der i Løbet af de to foregaaende Aar var
blevet underkastet gennemgribende indre Forandringer for at
svare til sit nye Formaal som Kontorlokaler.
Allerede inden denne Tid var Dele af denne Bygning taget i
andet Brug end det oprindelig tiltænkte. Allerede ved Geheime-
arkivets Opførelse var
hele den nordligste Del
af Proviantgaarden ble
vet ændret til at rumme
Trapper og Vestibuler for
denne Bygning og Kan
cellibygningens Nordfløj.
I 1832 indlemmedes de
nordligste Hvælvingsfag
i Kælderetagen, som end
nu gaar under Navnet
„Christian IV’s Hvælvin
ger“, i Geheimearkivet,
og i 1852 inddroges end
nu flere Rum i Arkivet,
ligesom der senere skab
tes Plads til Matrikkel-
kontoret. Efter Rigsarki
vets Flytning til den nye
Bygning er „ChristianIV’s
Hvælvinger“ i 1913 taget
i Brug af Krigsministe
riets Arkiv.
Hvad Bageribygningen
angaar, blev de to vest
ligste Hvælvingsfag, efter
at den gamle Tøjhushavn
var kastet til, indrettet
til Værkstedslokaler for
grovere Arbejder, medens
de tre østligste brugtes
til Magasiner. Øverste
Stokværk anvendtes, som
allerede omtalt, til Sele
tøjsmagasin. Blandt Ar
bejderne fik Bygningen
nu paany et nyt Navn,
idet den — uvist af hvil
ken Grund — kaldtes „Parallelen“. — Endelig holdt i 1866 Gevær
fabrikken sit Indtog i Tøjhuskomplekset.
I circa to hundrede Aar havde Hæren faaet sine Geværer fa
brikeret paa Kronborg Geværfabrik, der var blevet indrettet i den
af Christian IV anlagte Hammermølle ved Hellebæk, og som i
1768 var blevet erhvervet af den Schimmelmann’ske Familie. De
uklare Kontrakter, man havde med denne Fabrik, havde i mange
Aar været Krigsbestyrelsen til stor Gene, og da Skydevaabnenes
hastige Udvikling efter 1846 stillede større og større Krav til
den nøjagtige Udførelse og krævede et fra militær Side stærkt
forøget Tilsyn, blev Forholdene tilsidst utaalelige.
Da man foretog Overgangen til Bagladevaaben stod det klart, at
der maatte ske snarlige Ændringer i dette Forhold, og i Dec. 1866
begyndte en ny G e v æ r fa b r ik sin Virksomhed paa Slotsholmen.
Tarveligere end den var, kunde den absolut ikke blive, idet
den fik til Huse i de gamle Bygninger fra Christian V’s Tid, der
laa langs Tøjhushavnens Østside, altsaa Proviantskriverens Bolig,
Kontorbygning og Stald! I 1870 nedlagdes Kronborg Geværfabrik,
men allerede Aaret forinden var man gaaet i Gang med at ud
vide den nye Geværfabrik ved at opføre en Bygning parallelt
med „Bageribygningen“, saa at den kom til at ligge paa en Del
af den opfyldte Havn. Det burde da snarere have været denne
Bygning, der var bleven døbt „Parallelen“.
Den fra den gamle Havn indvundne Plads laa iøvrigt hen som
et stort ubrolagt Omraade, der fortrinsvis benyttedes til Losse
plads for kassable Affutager, Vogne, Jern o. 1. Men snart bredte
sig her en Række Smaabygninger til Smedier, Styrkeprovehus,
Prøveskydehus o. 1. tilligemeden helHær af Skure (se Billederne
senere), der i Grimhed ikke stod tilbage for de tre lange
Vognmagasiner, der i 1840 varblevet rejst Vest for Tøjhuset, og
som anvendes den Dag i Dagtiltrods for, at de er lige ved at
styrte sammen af Ælde (se Billedet senere).
Geværfabrikken var blevet til stykkevis og uden Forudseenhed.
Som saa mange af den Slags lappede Foretagender viste den sig
snart ubrugelig. Dens Bygninger var langtfra hensigtsmæssige
og i deres Ælde altfor svage til den Anvendelse, man gjorde af
dem. Dernæst var det meget betænkeligt at have et saadant
Anlæg liggende saa nær
op ad mange af Natio
nens kostelige og uer
stattelige Skatte, som
rummedes i det konge
lige Bibliotek, Geheime
arkivet og den historiske
Vaabensamling.
En Fabrik, der drives
ved Dampkraft og i gamle
og skrøbelige Huse, er
altid en stor Fare for
sine Omgivelser ved den
mindste Ildsvaade, lige
som Røgen derfra og
Larmen af Arbejdet lidet
harmonerede med Om
givelserne.
Den Kommission, der i
1882 nedsattes under Ar
tilleriet for at undersøge
Forholdet, betegnede da
ogsaa hele Anlæget som
ubrugeligt og foreslog at
flytte alle Værkstederne
helt bort fra det gamle
Tøjhus og bygge et nyt
paa en paa Amagersiden
ved Opfyldning indvun
det Grund mellem Enve-
loppen udenfor Christi-
anshavns Vold og „Fa,ste
Batteri“, et Areal, der
senere er blevet udvidet
med Kvarteret „Islands
Brygge“.
Begyndelsen gjordes
med selve Geværfabrik
ken, hvis nye Bygninger toges i Brug i Sommeren 1888, og efter-
haanden rykkede de andre Værksteder derud. Sidst af alle flyt
tedes et Kanonværksted, som var blevet indrettet i 1890 i den
gamle Proviantskriverbygning, der havde faaet en nødtørftig Ud
bedring, og som paa Grund af sin Længde blandt Arbejderne gik
under Navnet „Keglebanen“. Efterhaanden som Værkstederne
flyttedes, rev man Bygningerne ned, og kun den gamle Bageri
bygning stod paa den Plads, som den havde haft i omtrent tre
hundrede Aar. Men køn var den absolut ikke! Nord derfor bredte
sig en græsklædt Plads, der afsluttedes af Plankeværket om Ar
tillerigeneralens Have (se Billedet senere).
Et Overblik over de mange Bygninger paa den gamle Havns
Plads faas af en Plan, som Oberst Emil Madsen i 1906, lod ud
føre til en Afhandling om Tøjhuset i Historiske Meddelelser om
København. Herpaa er de Bygninger, som endnu stod paa denne
Tid gjort mørke ved Skravering, medens de ved Flytningen til
Amager nedrevne Bygninger er punkterede (se Planen senere).
A. Det kgl. Biblioteks nye Bygning. B. Rigsarkivet (det kgl.
Biblioteks gamle Bygning). C. Lange Tøjhus. D. Proviantgaarden.
E. Geheimearkivet. F. Christiansborg, a-a. Chr. IV’s Galejbygning
(Bageri, Seletøjsmagasin, „Parallelen“). b. Kongens Vedhave. c.
Artillerigeneralens Have. d. Haveplads bag Vagten, e. Tøjhusvagten,
f. Kontorbygning, g. Vognskure, h. Værkstedsbygningen, i. Gevær
K onferensraad C. J. Thom sen.
385