134 / 304
fabrikken, senere Kanonværksted, j. Kedelhus og Dampskorsten, k.
Geværfabrik og Smedie. 1. Smedie. m. Forskellige Skure. n. Gevær
fabrikkens Styrkeprøvehus. o. Geværfabrikkens Skydehus, p. Mar-
körhus. q. Skydeskive, r. Artillerigeneralens Kontor med Have. s.
Artilleriets Hovedkasse, Modelsamling og Bibliotek, t. Gamle Tøj
husvagt (senere Teatermuseum), u.
Portnerbolig. v. Gamle Proviantfor-
valterbolig med Have. x. Nødtøfts-
huse. y. Artilleri generalens Have.
z. Kongelige Stalde, æ. Tilbygget
Trappehus til Galejbygningen, ö.
Havehus i Vedhaven. ø. Tilbygget
Begkogeri.
Ved Pladsens successive Røm
ning opstod forøvrigt i 80’erne den
fantastiske Ide at nedrive Christian
IV’s Tøjhus for at give Plads til
en storstilet Rigsdagsbygning. Saa
rig paa karakteristiske Bygninger
og historiske Minder er København
dog ikke, at en saadan Plan kunde
gennemføres. Derimod fremkom i
1896—97 Planen om at opføre en
Nybygning for det kongelige Bib
liotek omtrent paa den Plads, hver
Galejbygningen og „Hvælvingen“
mod Syd havde lukket af for Chri
stian IV’s Tøjhushavn.
I 1898 paabegyndtes Bygningen,
hvortil der maatte afgives Grund
baade fra Søbatteriet og fra Kon
gens Vedhave. Galejbygningens sør
gelige Rester forsvandt (se Billedet
senere); men det bedste af den,
de gode Hvælvinger, fik Lov til at
bestaa temmelig urørt og danner nu Avismagasiner og Fyrrum
under den nye Biblioteksbygning.
I Grundtrækkene ligger Tøjhuskomplekset da atter som paa
den Plan, Christian IV udkastede sammen med Bernt Petersen.
Havnebassinet er blevet et idyllisk Haveanlæg, og enkelte af
Bygningerne har undergaaet omfattende Ændringer, lige
som deres Anvendelse er blevet en anden.
Men urørt af Aarhundredernes Omskiftelser
staar Tøjhuset tilbage, nu som da Depot for
Krigsforraad, nu som da delt i en Tøjhus
afdeling og et Rustkammer — Navne, der
endnu er bevaret ved de tilsvarende mi
litære tekniske Institutioner. Selve
Bygningens Udseende er ikke meget
forskelligt fra det, som den fik af
Christian IV, hvis første Bygnings
værk det var af den lange Række,
hvormed han forsynede Hovedstaden
og dens Omegn. Den ejer intet af
de senere Bygningers Festivitas, som
den Dag i Dag fryder vort Øje, den
forholder sig til disse som den dag
ligdags Brugsgenstand i Husholdnin
gen forholder sig til Salonens Kunst
genstande. Snarere virker den ved en
tung lidt alvorlig Naivetet, og dog ejer
den ogsaa Smilet — d e t lyser os i Møde,
naar vi fra Klokkeporten gennem lange
Tøjhusgaard ser op mod det herlige lille
Taarn med det smukke Spir. Dér brydes
den graa Dagligdag af det Solstrejf, som gør
ethvert Arbejde til en Leg.
Fra de ældste Tider i det danske Artilleris Historie
havde dette Vaaben haft den inderligste Tilknytning
til denne Del af Slotsholmen. Her stod saa at
sige dets Vugge! — De første Spor af en artilleristisk Organi
sation fremkom med Christian IV’s saakaldte Holm- og Arsenal
artikler, som udstedtes den 8. Maj 1625. De indeholdt et første
Afsnit, der gav almindelige Bestemmelser, som vedrørte baade
Holmens (Bremerholms) og Arsenalets (Tøjhusets) Personaler, og
derefter Afsnit med særlige Bestemmelser for hver af dem. —
Det fremgaar heraf tydeligt — om det ikke ogsaa kendtes fra
anden Side — at denne første Organisering af Artilleriet var af
teknisk Natur. Personalet bestod af Bøsseskytterne (Artilleristerne)
og Arkelimestrene, der nærmest maa betegnes som en Art Under
officerer. Over dem stod, saa længe
de var paa Tøjhusets Grund, et vist
Antal Tøjhusofficerer og øverst Ar-
kelikaptajnen.
Af dennes Bestilling fremgaar
det, at han dels skulde sørge for at
føre rigtigt Regnskab over alt Ar
tillerimateriellet og den oplagrede
Ammunition i Krudttaarnene, samt
sørge for, at der blev givet rigtigt
Regnskab for det, der var blevet
udleveret fra Tøjhuset, og som at
ter vendte tilbage dertil efter at
være blevet anvendt enten til Søs
eller til Lands.
Dernæst skulde han vaage over,
at de, der arbejdede paa Tøjhusets
Værksteder, virkelig udførte, hvad
der var befalet dem. Det fremgaar
af denne Artikkel, at det arbejdende
Personale var dels Haandværltere
dels Bøsseskytter, som antoges til
Tjeneste for et Aar ad Gangen. Og
saa Bøsseskytternes Eksercits skul
de han overvaage, medens den dag
lige Undervisning laa i Hænderne
paa hans Officerer, som benævnes
Arkelio verofficerer.
Endvidere skulde han ved en
Skrivers Hjælp føre Rullerne, saa
at han til enhver Tid havde Rede paa Artilleriets Mandskab og
deres Lønning.
Arkelikaptajnen med sine undergivne Officerer var saaledes
Artilleriets faste Punkt saavel i Fred som Krig, og han havde i
alle Tilfælde sit Stade paa Tøjhuset. Ved Flaadens Udrustning
eller ved Dannelsen af en Hær afgik derimod Arke
limestrene med deres undergivne Bøsseskytter og
et bestemt Antal Kanoner til det Skib, den Fæst
ning eller den Hærafdeling, hvortil de befa
ledes. Arkelikaptajnen sad tilbage med Ar-
kelimestrenes Kvitteringer for hvad de
havde medtaget af Artillerimateriel til
de forskellige militære Afdelinger, og
han sørgede for nyt Materiels Anskaf
felse og i Krigstid for nye Bøsseskyt
ters Oplæring. Ved Krigens Slutning
modtog han de Arkelimestre, der for-
maaede at vende tilbage, og gjorde
Regnskabet op med dem for baade
Materiel og Personel.
Der kunde ganske vist udnævnes
en „General over Artilleriet“, men
som det synes kun i Krigstid („til
Marken“). Nogen Ledelse af Artille
riets Taktik havde han naturligvis
ikke — det var jo spredt for alle Vinde
— og for Materiellet stod jo Kaptajnen
inde. Han synes da nærmest at have væ
ret en Slags Generalinspektør for Artille
riet i særlig vanskelige Tider.
Medens saaledes det underordnede Personale i
Artilleriet i Fredstid havde en teknisk, men i Krigs
tid en taktisk Opgave, var det overordnede Persona
les Tjeneste udelukkende af teknisk og administrativ
Art. Om særlige Artilleriafdelinger eller -korps var der
endnu saa langtfra Tale, og Artilleriets Central var saa udeluk
kende Tøjhuset, at Arsenalartiklerne foreskriver, at „Arkelitje-
nerne“ sk u ld e bo i Kobenhavn. Det var kun det underordnede
Personale, Arkelimestrene og Bøsseskytterne, der sendtes ud til
Fæstninger og Skibe eller blev underlagt en Hærfører.
H ofm arskal A. W . Hauch.
Kaptajn Leopold Keyper.
386