S_FørOgNu_Supplement2

131 / 304

Københavns Havn trængte paa denne Tid stærkt til en Ud­
videlse, og Havnebestyrelsen havde hæftet sin Opmærksomhed
ved det hidtil ubenyttede Vandareal mellem Knippelsbro og Lange­
bro. Ved de dertil nødvendige Reguleringsarbejder var det na­
turligvis af Betydning at skabe en fortløbende Kaj med bagved
liggende Gade. Men for denne Plans Udførelse dannede Indløbet
til Christian IV’s Krigshavn en absolut Hindring.
Under de Forhandlinger, der nu fandt Sted mellem Havnevæse­
net og Krigsbestyrel­
sen, tilbød Havnevæse­
net at fylde den gamle
Krigshavn og at regu­
lere „Søbatteriet“, samt
at rejse et Jerngitter
syd om Tøjhuskomplek­
set til Adskillelse fra
den nye Gade langs
Kajen, den nuværende
C h r is tia n s g a d e . Na­
turligvis tog Militæret
gerne mod dette Til­
bud, og i Aarene 1867—
68 reguleredes Pladsen,
saa at dens Udseende
blev det nuværende.
Med denne Regule­
ring dødsdømtes en
Række af de gamle
Bygninger, der laa her
ud imod.
Først og fremmest for­
svandt Blikhuset, der
iøvrigt var lige ved
selv at besørge sin Ud­
slettelse af ren Falde­
færdighed. Dernæst
ryddedes de tarvelige
Bygninger, hvori Over­
tøjmesteren, Konstruk­
tionskommissionen og
Haandværkerkompag-
niet hidtil havde haft
til Huse.
Og da man nu var
i Gang, besluttede man
sig til med det samme
at pynte lidt paa Tøj­
huset!
Hvervet overdroges
til Arkitekten Professor
F. H. Nebelong. Han
har aabenbart handlet
ud fra den gamle, men
fejlagtige Tradition, at
Tøjhuset i sin ældste
Skikkelse havde staaet
med Renaissancegavle
paa samme Maade som
Christian IV’s øvrige
Bygninger, og med
dette for Øje gav han sig til at smykke Bygningens Gavle. —
Først blev hele Tøjhuset overtrukket med et hæsligt Lag af
Cement, der ganske dækkede de gamle pragtfulde røde Munke­
sten. Dernæst blev Sydgavlen udstyret med nogle mærkelige
Kviste og andre Prydelser (se Billederne senere), medens
der var tiltænkt Nordgavlen en endnu mere fantastisk Udsmyk­
ning (se Billedet senere), der dog heldigvis ikke blev fuldført, men
som dog i Projektform fandt Vej ud til Offentligheden ved Af­
bildninger i „Illustreret Tidende“, hvorfra sidstnævnte Billede er
hentet. Det bedste ved dette Projekt var Fjernelsen af den Zuberske
Tilbygning, der lod Taarnet komme til sin Ret over en Mur med
Port, saaledes som Forholdet havde været fra de ældste Tider.
Forrige Aarhundredes Slutning var ogsaa arkitektonisk set en
Dekadenceperiode, som vi forhaabentlig aldrig skal opleve en Gen­
tagelse af. Sparebestræbelserne gav sig de uhyggeligste Udslag,
og hvad Tøjhuset angaar, oplevede man at se Taget i næsten
faldefærdig Stand, som ikke blev udbedret før i yderste Øjeblik
i 1870, medens Nebelong i 1862 tænkte paa at ødelægge Bygningens
værdige Ro ved at bryde de lange Mure med Portaler om Midter­
portene, hvor Søjler, Krigerskikkelser og Vaabenskjolde skulde
danne en forvirret Blanding efter „Renaissancemotiver“, med
andre Ord enendnustørre Vandalisme, end om man havde be­
nyttet den „historiske“Vesterportfapade paa denne Plads.
Heller ikke den sid­
ste Idé blev dog ud­
nyttet. Derimod fik
Professor Nebelong
rejst den Kontorbyg­
ning, der endnu paa
Pladsen mellem Tøj­
huset og Bryghuset ved
sin Grimhed ødelægger
Indtrykket af disse to
Bygninger. Han over­
førte til denne Bygning
Ideerne fra sin Tøjhus­
udsmykning med Løve­
masker og med ynke­
lige Forsøg paa at skabe
volutsvungne Renais­
sancegavle i Cementens
hæslige og døde Prole­
tarmateriale. Som den
ligger der (se Bille­
derne senere), er den
sammen med de hel­
digvis kun midlertidige
Barakker ud mod Chri­
stiansgade, hvori In­
denrigsministeriet har
nogle Kontorer, en sør­
gelig Rest af Fortidens
Forvildelser, som bør-
forsvinde, ligesom de
øvrige Nebelong’ske
Udsmykningsforsøg er
blevet undlivet i de
senere Aar.
Det eneste gavnlige,
som Tøjhuset opnaaede
ved denne Restaure­
ring, var, at de to Porte
ud mod Tøjhusgade,
som nu var blevet over­
flødige, blev erstattet
med Vinduer, der til­
trods for, at de er
dækket af noget uskønt
Ribbeværk, dog har
bragt n o g e t mere Lys
ind i det forhen saa
skumle Edskapel.
I 1870 blev Tøjhusets
Tag forsynet med Ski­
fer i Stedet for de
gamle blaa Teglsten, og samtidig blev de gamle Trævinduer er­
stattet med nogle frygtelige Jernvinduer af den Slags, som man
anbringer i Stalde og Fabriksbygninger, men de bevirkede dog, at
man fik mere Lys ind i Bygningen (se Billedet Side 380 øverst). Efter
Christiansborgs Brand i 1884 kom man i Tanker om, at der burde
skabes bedre Betingelser for, at de paa Rustkammersalen arbej­
dende Folk hurtigt kunde forlade denne ved Ildsvaade, og man
opførte derfor to udvendige stilløse Trappehuse, et ved Siden af
Midterporten mod Vest og et paa den østlige Side ud for den
gamle Vindeltrappe af Gullandssten, som man derfor nedbrød.
I 1921 bragtes Tøjhuset efter Slotsarkitekt Thorvald Jørgensens
Plan saa vidt muligt tilbage til sin oprindelige Skikkelse, idet
først og fremmest de Nebelong’ske Udsmykninger fjernedes. Van­
skeligst var det naturligvis at faa hugget Cementpudset bort uden
at skade de indenfor værende Sten, men Resultatet er dog blevet
Il ! !| 1 r
IJ 11pli i
R enaissanceportfløje fra T øjhusets Port mod Tøjhusgade (opm aalt 1860 af Klein).