279 / 304
Portrætter af Ministeriernes Medlemmer, fortsat fra Side 509.
fremdeles laa
under Inden
rigsm inisteriet.
Regeringen var
da ogsaa klar
over denne
Urimelighed og
ønskede a t raa-
de Bod derpaa.
men det skete
dog først ved
Bekendtgørel
sen af 1861.
E fter denne
samledes igen
alle finansielle
Sager under
F inansm iniste
riet, dog med
Undtagelse af Skattevæsen og den dertil hørende Revision, og
endelig i 1865, da Hertugdømmerne ikke mere stod i Vejen,
blev ogsaa disse Sager henlagt til Finansm inisteriet. Andre Om
lægninger inden for de forskellige M inisterier betød ligeledes
en Tilbagevenden til T ilstanden før 1855, og hele Udviklingen i
d ette T iaar bliver da en Cirkelbevægelse tilbage til Ordningen
fra før 1855, det vil sige den Ordning, der var grundlagt ved Kund
gørelsen af 24. Novbr. 1848.
Denne Ordning, som altsaa nu a tte r var tra ad t i K raft, bestod
derefter i a lt væsentlig urokket i ca. 50 Aar. Thi a t der i 1874
oprettedes et islandsk M inisterium berørte ikke C entraladm inistra
tionen og skyldtes ogsaa kun forfatningsmæssige Grunde.
Først i 1894 nødvendiggjorde det stadig voksende Arbejdsstof,
at det blev nødvendigt at oprette nye Organer.
Det første nye Ministerium, der oprettedes, var M i n i s t e r i e t
fo r o f f e n t l i g e A r b e j d e r , der oprettedes 13. Januar 1894. Det
nye M inisterium fik hele sit Arbejdsstof fra Indenrigsm inisteriet,
som kun beholdt
1
. Departement, medens alle andre Sager over
gik til det nye Ministerium, som fik Jernbane-, Post- og T elegraf
væsen, Vejvæsen, Havnevæsen og enkelte andre Sager. O rdnin
gen blev im idlertid ikke varig. Allerede to Aar efter ophævedes
M inisteriet, men i Stedet oprettedes saa et L a n d b r u g s m in i
s te r iu m , som foruden de egentlige Landbrugssager bestyrede
Domænevæsenet, Jagt- og Skovsager. Ogsaa Landbrugsm inisteriet
fik Hovedparten af sine Sager fra Indenrigsm inisteriet, som jo
im idlertid fik alle Sagerne fra det ophævede M inisterium for
offentlige A rbejder tilbage.
Det varede derfor ikke længe, før en Aflastning af Indenrigs
m inisteriet a tte r blev nødvendig, og i Aaret 1900 oprettedes da
M inisteriet for offentlige Arbejder igen med i alt væsentlig samme
Arbejdsomraade som før.
Det tredje i Rækken af nye M inisterier blev H a n d e ls m in i
s t e r i e t , der ogsaa modtog største Delen af sit Arbejdsstof fra
Indenrigsm inisteriet, saaledes Bestyrelsen af Handel og Søfart, af
Industriens og Haandværkets kommercielle Interesser, af den
indenrigske og udenrigske Handel sam t Bankvæsenet m. m.
I 1916 spaltedes Kultusm inisteriet i to selvstændige M inisterier:
K irkem inisteriet og Undervisningsm inisteriet. Grænsen mellem
disse to M inisterier faldt af sig selv.
I 1919 oprettedes et Socialministerium, som under sig havde
den sociale Forsorg, A rbejderforsikring, A rbejderbeskyttelseslov
givningen, sam t Institutioner til Forebyggelse af Stridigheder
mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Endvidere Værgeraadssager,
Statsforsorg for forsømte Børn m. m.
Ved M inisterskiftet i 1920 blev dette Ministerium dog atter
ophævet, og de fleste af dets Sager vendte tilbage til Indenrigs
m inisteriet, men ved M inisteriet Staunings T iltræ den blev det
genoprettet — endda med et noget udvidet Arbejdsomraade. Ved
sidste M inisterskifte December 1926 ophævedes Socialm inisteriet
atter, men i Stedet oprettedes et S u n d h e d s m in is te r iu m , hvis
Arbejdsomraade for en stor Del falder sammen med Socialmini
steriets.
f
Endelig kan nævnes, at under M inisteriet Stauning skiftede
Handelsm inisteriet Navn og kaldtes Erhvervsm inisteriet. E fter
det sidste M inisterskifte er man igen vendt tilbage til den gamle
Betegnelse.
Som man ser,
er der i de sid
ste 30 Aar fore-
gaaet en bety-
deligUdvikling
inden for Cen
traladm in istra
tionen med
ikke faa Ny
dannelser. Men
medens tid li
gere — i Halv
tredserne
—
forfatnings
mæssige og
ikke sjæ ldent
personlige Hen
syn var afgø
rende for ad
m inistrative Forandringer, er det i vore Dage den økonomiske
og sociale Udvikling, der har væ ret afgørende. Men trods det
meget nye, der er kommet til, danner Ordningen af 24. Novbr.
1848 dog stadig Kærnen i dansk Centraladm inistration.
Da C entraladm inistrationen er det um iddelbare Organ for Ud
øvelsen af den politiske Magt, vil denne sidste — navnlig efter
mere eller m indre dybtgaaende Omvæltninger — sandsynligvis
stille to Krav til Adm inistrationen — ikke blot det selvfølgelige,
at den er brugelig, men ogsaa, at den er paalidelig. Og navnlig
kan dette Spørgsmaal stilles, n aar selve Forfatningen skifter som
her i 1848. De nye Magthavere m aatte hu rtig t og bestem t have
Svar paa, om Embedskorpset loyalt vilde gaa ind under de ændrede
A rbejdsvilkaar, som Forfatningsforandringen medførte. Det har
næsten overalt, hvor Omvæltninger har fundet Sted, vist sig, at
Embedskorpsets store F lertal gik med over under de nye Forhold.
Saaledes ogsaa her i D anmark i 1848, og Embedsstanden gav
dermed sit vægtige Bidrag til, at de nye Forhold h u rtig t kunde
vinde Fasthed. Det vil derfor være rimeligt, selv i en kort
Skildring af C entraladm inistrationen til sidst a t sige et Par Ord
om selve Embedskorpset og om dets Stilling før og efter Over
gangen til den nye Tid.
Tilsyneladende er de forskellige Kollegier i det 19. Aarhundrede
ganske ensartede. Metoden var overalt den samme. Men den
ydre Form var dog meget forskelligartet. Hvert Kollegium dan
nede en Helhed for sig, og alle var de i um iddelbar Forbindelse
med Kongen, derimod uden Forbindelse indbyrdes, og navnlig var
hvert Kollegium uden Afhængighed af noget andet Kollegium.
Kancelliet gjorde ganske vist stadig Krav paa en vis Forrangs
stilling, men uden at have nogen som helst M agtstilling overfor
de andre Kollegier. Denne indbyrdes Uafhængighed kunde blive
farlig ved at hindre Enhed og sam let K raft i Styrkelsen, selvom
der naturligvis var et Forbindelsesled mellem Kollegierne i Kon
gen. Af ham var de jo alle afhængige. Men var Kongen ikke
k raftig nok til selv a t præge Styrelsen — og det var navnlig
ikke T ilfæ ldet med Christian VIII — blev denne Mangel paa
Enhed kendelig.
Ledelsen af de forskellige Kollegier var re t ensartet. I Spidsen
for den stod D e p u t e r e d e — tre eller flere — som alle havde
Stemme i Kollegieforsamlingen, hvor Afgørelserne blev trufne.
Ved Siden af de D eputerede fandtes ofte K o m m i t t e r e d e , der
nok kunde have Ret til at møde i Kollegieforsamlingen, men som
ikke havde Stemmeret undtagen i enkelte Tilfælde som Suppleant
for en Deputeret. Endelig havde flere af Kollegierne en Præses,
hvis Opgave var a t referere Sagerne for Kongen. I Kollegial
møderne havde han kun Stemme som de andre. I Kancellierne
havde han T itel af Præsident, i Rentekamm eret og General
toldkammer- og Kommercekollegiet kaldtes han derimod D irektør.
Siden 1813 førte Præ sidenten i Danske Kancelli T itel af Ju stits
m inister, siden 1816 havde 1. Deputerede i Finansdeputationen
T itel af Finansm inister, og endelig førte Chefen for det uden
rigske Departem ent siden Struenses Dage T itel af Udenrigsm ini
ster. Disse M inistre var alle Medlemmer af S tatsraadet. men
Kongen kunde udvide Kredsen ved a t udnævne andre Geheime-
statsm inistre.
Medens Ledelsen saaledes var ret ensartet, var den øvrige per
sonelle Ordning ret forskellig og navnlig overordentlig indviklet
518