291 / 304
I Stedet for a t S taten, hvem slige Opgavers Løsning
paahviler, ved egne Midler ordner denne Sag, appelleres der
til Borgerne, som ved ublu S k atter og Byrder i en halv
Snes A ar eller mere h a r væ ret spæ ndte for i den G rad, a t
de ikke burde belemres med ydermere a t indløse Statens
F o rp lig telser, som Borgerne jo if o r v e j e n bid rag er m æ g tig t
til ved de næ vnte ublu Byrder, S taten læ gg er p a a dem. Bor
gerne lod sig dog rive med af alle de Lokketoner, der lød;
der indgik M illioner, og A rbejdet burde derfor strak s væ re
paabegyndt, men S taten lader Sagen smøle videre med fo rt
satte Overvejelser om P rinsens P a læ skal udvides eller Mu
seet flyttes derfra, det er ikke flatterende for S taten, i det
daglige L iv vil man kalde det L igegyldighed og manglende
Interesse sam t lidet hensynsfuldt imod B idragyderne.
Man skulde synes, a t Opgaven v a r saare let, n a a r man
ved, a t P rinsens P a læ ab so lu t k a n udvides betydeligt,
da S taten med dette for Øje i Aarenes Løb h a r sik ret
sig de fleste af Ejendommene p aa den Side af Stormgade,
som P rinsens P a læ støder op til. Ved Køb eller Eks
prop riering af de resterende Ejendomme p aa denne Side
af Gaden og enkelte Ejendomme ved V estervold og Ny
Vestergade, vil der kunne dannes K arréen; Frederiksholm s
Kanal-Stormgade-Vestervold-Ny Vestergade, som da kunde
optages af P rinsens P a læ med T ilbygning. I denne store
Bygning kunde eventuelt installeres flere Museer. P a a de
nedrevne Bygningers P lad s i Stormgade kunde der saa an
lægges et smukt H av ep arti med hø jt Je rn g itte r omkring,
bep lan tet med lave Coniferer, imellem hvilke mange af
Museets Museumsgenstande, som egner sig for O pstilling i
fri L uft, kunde opstilles. Fagaden ud til V estervoldgade
skulde væ re den samme som ud til F rederiksholm s K anal,
og Hovedindgangen til Museet burde da anbringes m idt p aa
Fagaden ud til Stormgade, gennem et smukt sto rt P o rtp a rti.
Den store Bredde, Stormgade p aa denne Maade vilde faa,
vilde jo væ re et Moment i Spørgsm aalet B randfare, da
her vilde blive P lad s til a t m anøvrere for B randvæ senet;
en yderligere F ordel er jo Museets næ re Beliggenhed ved
Hovedbrandstationen.
D ette forekommer m ig a t væ re den n atu rlig ste Løsning
af Opgaven, da Museet h ar resideret p aa denne P let i 78
A ar, og derfor dog m aa have et v ist K rav p aa a t forblive
der. D et forekommer m ig, a t den økonomiske Side af Sagen
spiller en underordnet Rolle, n a a r Opgaven k an blive lø st
ideelt og Løsningen kan blive stab il maaske i Hundreder af
A ar. lø v rig t tro r jeg, a t dette P ro je k t vilde vise sig ikke a t
blive dyrere end alle de andre foreslaaede kostbare P rojekter.
Men — vil man p a rto u t flytte Museet, af Grunde som
næ sten er u fattelige, sa a findes der rig elig t med tomme
P lad ser ov eralt i Hovedstaden med smuk Beliggenhed a t
væ lge imellem, hvor Museet kunde opføres og blive til
P ryd, men en saadan Løsning synes det som om man ingen
B rug h a r for, man opnaar jo ikke derved, i Henhold til
T raditionen, a t sløjfe eller ødelægge et af Hovedstadens
nationale M indesmærker, ved N edrivning eller Inv asion ,
p a a hvis R uiner Museet kan anbringes.
Med denne Opgave for Øje gennemstrejfer en Skare —
p aa Om raadet aldeles ukyndige og up rak tisk e — P o litik ere
Hovedstaden for, besjæ lede af Nedsablings- og Omvæ ltnings
Manien, a t udpege det n ation ale M indesmærke, som man
mener sta a r for T u r til a t udslettes.
Man standser da ved „K a ste llet“ , som i s ig s e lv e r en
n a t i o n a l M u s e u m s g e n s ta n d a f R a n g , — sn a rt den sidste
Hovedstaden h a r tilbage, — og som derfor burde væ rnes
mod al Inv asion og Ødelæggelse, hvad man i ethv ert ku l
tiv e re t L and, med ubegrænset P ie te t for n atio n ale Minder,
vilde gøre, og hvad specielt N ationalm useet s e l v b u r d e
o v e r v a a g e , da dets F und ats ud taler, at: „under N atio n al
museet henhører L andets M indesmæ rker fra F o rtid en og
V irksomheden for disses B ev aring “ .
„FØR OG N U “ imødegik da strak s med Styrke denne
Vandalisme og lod med sto r Bekostning Ek sperten i K a
stellets F orhold, V ictor K rohn , udarbejde en au ten tisk
F rem stilling af K astellets H istorie (som ikke tid ligere h ar
væ re t sam let frem stillet) rig t illu stre re t for a t give det
re tte In d try k af de nationale Væ rdier og M i n d e r , der er
k n y tte t til denne P let.
F ra den p a a dette T idspunkt kommanderende G eneral
E llis Wolff modtog „FØR OG N U “ en Anerkendelse for
K rohns udmæ rkede Arbejde, saalydende:
H r. G r o s s e r e r F. Zachciriae!
S o m k o m m a n d e r e n d e G en era l fr a 1918 til 1926 h a v d e je g d e n
n a tu r lig e P lig t at v æ r n e d e t g a m le K a s te l m o d d e P la n e r , d e r ju st
i d e A a r d u k k e d e f r e m o m a t in sta llere N a tio n a lm u s æ e t d e r u d e , og
je g h a v d e lo g o d e A r g u m e n te r at h o ld e m ig til. F o r d e t fø r ste
vild e d e t sjæ ld n e h is to r is k e M in d e, s o m K a s te lle t f r e m b y d e r , n e to p
i sin n u v æ r e n d e F o r m m e d d e k a r a k te r is ti s k e B y g n in g e r og d en
sk ø n n e K ir k e p l a d s im e lle m d e n lille K a s te ls k ir k e og d e n m o n u m e n
tale K o m m a n d a n tb o lig , A lt in d r a m m e t af d e æ r v æ r d ig e V o ld e og
G rave, u u n d g a a elig l b live ø d e la g t; in te t af d e fo r e lig g e n d e P r o j e k
ter h a r u n d g a a e t d is s e S k jæ r , d e t fø r ste la g d e e n d o g b ru ta lt en
fo r tlø b e n d e B y g n in g tv æ r s g je n n e m K a s te lle t, s k jæ r e n d e K i r k e p l a d
sen; d e m a n g e forslcje llig a rted e B y g n in g e r m . m ., s o m I n s ta lla tio n en
af F o lk e m u sæ e t v ild e n ø d v e n d ig g jø r e , v ild e g a n sk e b r y d e E n h e d e n ,
og Ingen v ild e ku n n e g a r a n te r e for, a t m a n i T id e n s L ø b ik k e f o r
g reb sig p a a V o ld e n e og G ra v en e, s elv o m m a n nu f o r s i k k r e d e , at
d e t ik k e v a r M en in gen . L ø s n in g e n af d e n O p g a v e , at o m d a n n e K a
stellet til n o g et h elt A n d e t, u d en a t ø d e læ g g e d e ts m o n u m e n ta le , h i
s to r is k e K a r a k te r , e r og b liv e r u d en T v iv l um ulig.
M it a n d e t A r g u m e n t v a r , at in d en m a n g jø r en n ø d v e n d ig S ta ts
in stitu tion h u svild , m a a m a n a n vise d e n en a n d en og ve l a t m æ r k e
til F o r m a a le t p a s s e n d e P la d s . D e r e r ta lrig e m ilitæ r e M y n d ig h e d e r ,
A fd elin g er, B e h o ld n in g e r og m e g e t A n d e t i K a s te lle t, og In gen ku n
p a a v is e en p a s s e n d e P la d s , h v o r All d e lle s k u ld e h en , o m d e t m a a tle
r ø m m e K a s te lle t. M an k a n nu en g a n g ik k e
—
af m a n g e G ru n d e
—
læ gge saa at sige A lt, h v a d d e r e r tilbage af m ilitæ r e I n s titu tio n e r,
u d i B rø n s h ø i eller u d p a a A m a g e r , fo r u d e n a t h e r til k o m m e r , a t en
n y Insta lla tio n af d e t, s o m fin d es i K a s te lle t, v ild e f o r d y r e N a tio n a l-
m u s æ e ts F ly tn in g d e r u d m e g e t b e ty d e lig t. O m v e n d t k a n in tet M en
n es k e p a a v is e N ø d v e n d ig h e d e n af at læ gge M u sæ et ju st i K a s te lle t;
d e r er s o m b e k je n d t ik k e sa a fa a a n d r e P la d s e r , d e r e r ve l eg n e d e
og efter m in og a d s k illig e A n d r e s M en in g lan g t at fo r e tr æ k k e .
E fte r at h a v e set A fh a n d lin g en o m K a s te lle t i d e t af D e m r e d i
g e r e d e
»F ør og N u«, vil je g b rin g e D e m en v a r m T a k fo r d e t I n d
læg, D e h e r v e d h a r g iv e t fo r K a s te lle ts B e v a re ls e . Jeg tro e r , at en
h v e r D a n s k , d e r h a r Ø iet a a b e n t fo r v o r e h is to r is k e M in d er, vil
v æ r e enig m e d D e m i at b e v a r e d en n e P e r le , s o m d e n er, saa læ nge
vi h a r M ilitæ r
—
og d e t e r d e r ik k e U d sig t til a l blive af m e d fo r e
løbigt
—
er K a s te lle t M ilitæ re ts n a tu r lig e T ilh o ld s s te d , og d e t b liv e r
M ilitæ re ts P lig t at va a g e o v e r d e tte h is to r is k e M in de. O g m a a je g
til S lu t h e r til føie en T a k fo r d e t h ele A r b e id e , D e g je n n e m
»F ø r og
Nu« p a a en saa s m u k og g je n n e m fø rt M a a d e h a r g jo r t f o r a t v æ k k e
og v e d lig e h o ld e S a n s og I n te r e s se h os os og v o r e E f te r k o m m e r e for
d et, s o m e fle r h a a n d e n g a a r o v e r i H isto rien .
(sign.)
G e n era llieu len a n l W olff.
„K astellets H isto rie “ sendte „FØR OG N U “ til alle
R igsdagsmænd, Komité-Medlemmer og fo røv rig t til alle,
som syslede med Spørgsm aalet, hvad enten Vedkommende
v ar for eller imod F ly tning en af Museet til K astellet.
K endskabet til disse autentiske Meddelelser om alle de
nationale Minder, der knyttedes til K astellet, syntes a t
paav irke de paagæ ldende, K astellet blev efter lang Kamp
5130