82 / 304
Krav og Behov, skete Inddelingen i de øvrige Sale mere syste
matisk. Det er en Gang igennem Oldtidens Skulptur, det ny Glypto
tek vil byde sine Besøgende. Efter denne Plan blev Samlingen
opstillet og ledet.
Museets første Afdeling er, naar man er kommen igennem
Palmehaven op til Antiksamlingen, den ægyptiske. Den er opstillet
i den store Sal tilvenstre for Hovedtrappen.
Paa Afb. 34 og 35 ses den enkle, langstrakte Sal i to forskel
lige Perioder af den ægyptiske Samlings Tilværelse. De to Bil
leder er et smukt Eksempel paa, hvor hel og god en Virkning
en Skulptursamling i disse Sale kan opnaa, naar bare den opstilles
tilstrækkeligt klart og rigtigt. Forskellen mellem den gamle Op
stilling (Afb. 34) og den nuværende (Afb. 35) er tydelig nok og
behøver næppe at forklares. Først den sidste giver, samtidig med
„urbant“, det er en Bykultur, som skaber saa vel afvejede, glatte
Former, saa fine Klæder som den runde Lammeskindshue, saa
fine Hænder. Indskriften, som er læst og snart skal publiceres i
det franske Tidsskrift Monuments Piot, fortæller da ogsaa, at
Manden er Bykongen Gudea af Lagash. Denne Konge havde op
stillet sit Billede mange Steder i sin By, og der er fundet flere
Portrætter af ham. Louvre i Paris ejer en Del af dem, for det
meste Fragmenter. Glyptotekets Statue, som er købt paa en Auk
tion i 1925, er da et ganske enestaaende Stykke.
Da det i denne Sammenhæng ikke er muligt af den græske
Samling, der følger nu, at give et mere udførligt Billede end de
allerede omtalte Hovedstykker kan gøre det, saa indskrænker vi
os til endnu at henvise til den Samling af græske og romerske
Portrætter, som efterhaanden er bleven en af de største i Glypto-
at de enkelte Skulpturer kommer til deres Ret, et smukt Indtryk
af Arkitekturens Hensigt, nemlig at opfordre Øjet til en Gennem
gang, en Vandring igennem de lange skulpturfyldte Sale.
Denne nye Opstilling kunde først gennemføres i 1921, da en
ny og mindre Sal byggedes til, saaledes at den store kunde
aflastes.
Samlingen havde nemlig paa det Tidspunkt udvidet sig saa
stærkt, at de oprindelige Sale ikke mere slog til. Denne Tilvækst
skyldes i Hovedsagen de Udgravninger, som blev iværksat i Ægyp
ten. Der kom Skulpturer fra Prof. Garstangs Udgravninger i Meroe,
fra Mr. Firth, i Sakkhara og fra de Fund, som Englænderne
gjorde i Tell el Amarna, ligesom fra de mange Udgravninger, som
Prof. Flinters Petrie har foretaget saa at sige overalt i Ægypten.
Efter den ægyptiske Samling fører de to Figurer Afb. 36 og 37
os ind i en hel anden Verden: de er sumeriske. Skønt deres
Alder — den siddende Mand maaske omkring 3000, den staaende
fra 2600 før Kr. — godt kan maale sig med de ægyptiske Old
sagers, har de dog intet fælles med dem. Sumererne, som har
lavet disse mærkelige Skulpturer, er den ældste Befolkning, vi
kender i Eufratlandene. Den tykke Mand er vist en rig Godsejer
fra disse engang saa frugtbare Egne — sikkert en fornem Mand,
derfor er han saa tyk. Det skal vise, at han i ingen Henseende
lider Nød. Statuen ved Siden af har derimod noget virkeligt
teket, ja en af de rigeste, noget Museum ejer. Dens Begyndelse
var, som man husker, Busterne fra Liciniergraven (Afb. 5 Pom-
pejus, ogsaa Kvindehovedet Afb. 67 hører dertil). Men siden stod
denne Samling altid Carl Jacobsens Hjerte nær. Den er heller
ikke i den sidste Tid bleven forsømt; endnu i 1925 lykkedes det
at forøge den med tre Portræthoveder, som tidligere havde til
hørt Kammerherre Paus i Oslo: den mærkelige hellenistiske Dig
ter Afb. 48 og Romerinderne 72 og 73.
Portrættets Historie hos Grækerne begynder forholdsvis sent.
Kun ganske langsomt bliver det muligt i den store Mængde af
„ideale“ Hoveder, i hvilke den græske Skulptur har vist sin Stræ
ben efter Maal, Form og Lov, at genkende bestemte Personer,
individuelle Træk. Først Slutningen af det 5. og saa det 4. Aarh.
f. Kr. bringer os Portrætter i større Tal. At den hellenistiske Tid,
ligesom Renæssancen rig paa store, lidenskabelige og kraftfulde
Mennesker, var en Blomstringstid for Portrætkunsten, er en Selv
følge. Men Oldtidens mest passionerede Portrætelskere blev Ro
merne. I Rom var denne Gren af Billedhuggerkunsten en gammel
Arv fra Etruskerne og bundede i Forfædrekulten. Derfor ejer vi fra
romersk Tid en Overflod af Portrætter, baade Kejsere og Hoffolk,
lige til de mange Billeder af Romere, hvis Navne er glemt for
længe siden; og, hvad der aldrig kunde udfolde sig i den græske
Verden, som fortrinsvis levede for Livets mandige Bedrifter,
Afb. 79. H elbig-M useet. Kælder-Rummene under Indflytningen.
335