87 / 304
endte sydligst med en underlig skraat siddende Gavl. Desuden
rummer den den Ejendommelighed, at T r a p p e ta a r n e t, der
svarer paa det nærmeste til Tøjhusets, ikke staar lige ud for
dette, men er bygget en Del nærmere Nordgavlen end dette.
Denne Mærkelighed virker ret ejendommeligt, naar man be
tænker, at det saa ganske utvivlsomt har været Christian IV’s
Mening, at de to Bygningers Nordender skulde forbindes med
en tredie Bygning (saaledes som det tildels skete senere hen, da
F r e d e r ik III o p fø r te d e t k o n g e lig e B ib lio t e k og K u n st
k am m e re t her). Beviserne for denne Paastand har man tidligere
ment at se i Tøjhuset, hvis massive 3,5 Meter tykke Mur Nord
den. B r y g h u s e t paa dette Sted var en selvstændig Bygning,
men forøvrigt synes hele den nordlige Tværfløj at have været et
Sammensurium af hele og lappede Bygninger lige til B ib lio t e k e t
opførtes. Saavel Tøjhuset som Proviantgaarden udstyredes over
Midterpartierne med Sandstensudsmykninger.
Tøjhusbygningen stod færdig i 1604 og blev straks taget i Brug.
Som et ydre Tegn paa, at Arbejdet her nu kunde gaa ind i en
daglig Gænge, fik Stenhuggeren Lambert Meyer Ordre til i 1605
at udhugge en Solskive, der opstilledes i Tøjhusgaarden.
Samtidig med Bygningen af Proviantgaarden paabegyndtes Ud
gravningen af H a v n en , T ø jh u s g r a v e n som den senere kaldtes,
H vælvingerne i Christian IV’s
(Se Teksten
for Trappetaarnet er erstattet af en tynd Skalmur ind mod den
senere opførte T ilb y g n in g , der hidtil fejlagtig er blevet kaldt
den Harsdorffske (se senere). Dette Forhold vil nedenfor blive
gjort til Genstand for en udførlig Omtale; men at Nordfløjen
allerede fra første Færd var projekteret kan endnu ses af den
Omstændighed, at begge Trappetaarnene, der altsaa maatte være
tænkt som Hjørnetaarne i Bygningssammenstødene, er affladet paa
Nordsiden.
Hvornaar denne Plan, som Christian IV aldrig fik gennemført,
er blevet opgivet, er umuligt at sige; men det kan se ud, som
om den er blevet udsat paa ubestemt Tid allerede da Bernt Petersen
tog fat paa Proviantgaarden, og det til Trods for, at man for at kunne
fuldføre de nye Bygninger havde maattet nedrive nogle ældre
Provianthuse, der kom til at ligge i Vejen for deres Nordgavle.
Proviantgaardens nederste Etage var ligesom Tøjhusets over
hvælvet og dens Etageinddeling nogenlunde den samme. Kilderne
til dens Bygningshistorie er imidlertid en Del ringere end til Tøj
husets. Man har tidligere antaget, at der til Proviantgaarden
var knyttet en nordlig Tværfløj, hvori der var indrettet Bryggeri.
Dette er imidlertid blevet modbevist ved Undersøgelser i Grun-
G alejbygning, fot. ca. 1890.
Side 342).
og som nu er den smukke lille B ib lio te k s h a v e . Arbejdet her
med udførtes af Graver i København M e lc h io r S p a n g e n b e r g .
Af hans Kontrakt skal som et Kuriosum anføres, at han person
lig for Arbejdet skulde oppebære en Løn af 1800 Daler, 1 Pd.
Rug, 1 Pd. Byg og en Tønde Smør.
Havnen fik et Areal paa en god halv Hektar. Dybden var godt
4 Meter, og rundt om den gravedes en Grøft til Nedsættelse af
de Kampesten, som skulde bære Kajmuren ind mod Bygningerne.
Oven paa denne Mur byggedes en Murstensmur, der førtes op i
Højde med Profilremmen paa Tøjhuset. I hver Side, altsaa mod
Tøjhuset og mod Proviantgaarden, indsattes en „Vandport“, gen
nem hvilken Losningen og Ladningen af Skibene kunde ske.
Fra Havnen gravedes gennem to ud mod Stranden nedsatte
Stenpiller en Kanal paa c. 124 Meters Længde og i samme Dybde
som selve Havnen.
Endnu manglede altsaa de to Bygninger, der skulde lukke af
ud mod Vandet. I 1604 begyndte Bygmester J o s e f W a tz ie n
paa „D et s ø n d e r s te H u s“ eller Galejbygningen. Det blev byg
get ud fra Proviantgaardens Sydende og med sin Sydmur i
Flugt med dennes Sydgavl. Det bestod i sin oprindeligste Skik-