S_FørOgNu_Supplement2

I Marts—April ltil l begyndte man Forberedelserne til at op

føre Tøjhuskompleksets Nordfløj. Der blev ace-orderet- med Haas

Broehmaun, at han

p a a

egen Bekostning og

iiied

egn© Folk skulde

lade hugge Sten til paa Gulland til det „nye Hus paa den narre

Side efter den Skabelon og Afrids hannem derpaa er overantvor-

det“, og herfor skulde han

have 2500 lidir. Men det

blev ved Forberedelserne, dér

desuden bestod i at nedbryde

den tidligere omtalte Mur

ud for Tøjhusets nordligste

Hvælvingsfag „ud til det nye

Hus, KgL Maj. lader bygge

mellem Tøjhuset og Proviant-

huset“, som det udtrykkeligt

hedder i Regnskaberne. Af

en eller anden Grund blev

diet opgivet, og

Stedet for

opførtes i 1622—23 en tøm

merbygget Løngang, som

findes antydet paa Kaptajn

Heyders Kort af 1648 i In

geniørkorpsets Tegnearkiv.

(Naar Heyders Kort er date

ret 1648, er dette ikke gan

ske korrekt, Paa den Tid var,

som det senere skal ses, Tøj

huset og Svovlhuset brændt,

og det sidste blev aldrig

genopført. Da det imidlertid

tindes her paa Kortet, maa dette være blevet til senest i Januar

1647). Noget af Nordfløjen maa dog være blevet opført, thi i

1622 opmurede Christen Thommesen en Skorsten med tre Piber i

„det 2 Loft høje Hus, som Porten gaar igennem ved Tøjhuset“.

Løngangen opførtes af Jochum Gantz og blev tækket med Ski

fer af Valentin Picker. Allerede i 1623 maatte man reparere en

Del af den „som var nederblæst“. Den strakte sig ikke hen over

Nordfløjens naturlige

Plads, men et Stykke

sydligere langs Hav

nens Nordside og oven

over Havnemuren,

hvilket udtrykkeligt

fremhæves i Regn

skaberne.

Kompleksets øvrige

Bygninger var blevet

taget i Brug efter

deres Formaat efter-

baanden som de var

blevet færdig.

1604 var som om

talt Tøjhusbygningen

i Orden og kunde mod

tage, hvad der fand

tes spredt rundt om i

andre Bygninger af

ældre og nyt Krigs-

materiel. Christian IV

havde allerede i de

foregaaende Aar gjort

store Bestillinger i

baade Ind- og Udland.

Adskillige Skippere

var kommet hjem med

Kanoner, købt dels i

Tyskland, dels i England, men ogsaa paa vore hjemlige Gjethuse

blev der støbt en Del. I det hvælvede Underrum oplagdes i de

følgende Aar Kanoner af Metal, Støbejern og Smedejern i et

Antal af c. 1370.

M id t i R umm et stod opstillet et „Hævetøj“, en Brovægt, be

regnet paa at veje Kanonerne. Den udførtes af Tømmermester Vit

Kragen, der arbejdede paa den fra 1611 til 1614. Den bestod af et

Galleri, hvorfra en enkelt Mand med en Bismervægt kunde veje

selv de største Karioner, der anbragtes paa en i Gulvet forsænket

Det gam le Bryghus, ca. 1750.

(Se Teksten Side 36®).

D et gam le Bryghus, ca. 1800.

I Forgrunden til venstre ses det nye B ryghus (Kongens Bryghus),

i Baggrunden til højre ses Tøjhusets Sydgavl.

Lem, hvorfra svære Jernlænker gik op til Vægten. Hele Bygningen

var

»ffTræ,

som var prydet med e t Væld a f rige

Barok-Udskæringer.

Dem blev senere ly tte t ud i Tøj buusga&rdens og blev lier gennem

Åarene

stæ rkt m edtaget a f Vejr

Vind. I 18-32 blev dem

op

stillet

Kanonrummets sydligste Del foran en a f de store Poret,

der førte

til Søbatteriet,

og åen

gennemgik

sikkert

iiiB'd'veodig men altfo r ha ard-

hændet

Restaurering. Trods

denne er „Christian

IV’s

ro

merske Vægt“, som den end

kaldes,

en Seværdighed

arf Rang (se B illederne Side

341).

Men Kongen havde ikke

alene bestemt sit Tøjhus til

Brug for Kanonerne. Den

nye- Bygning skulde ogsaa

afhjælpe et længe følt Savn

ved at afgive Rum til de Op

lag af Rustninger og Haand-

vaaliien, som hidtil havde

været spredt i en Række

Rustkamre i Byen, under

Tilsyn af Rustmestrene

D id r ic h v. H ild e n s h e im ,

M ic h e l P la t t e n s la g e r og

r ic h V a 1d e rs 1e

d l

Christian UFsTøjhus havde

ikke indeholdt noget Rust

kammer. De danske Kongers egne Harnisker og Drabtøj“ til Brug

baade i Krig og paa Rendebanen ved Turneringer havde sikkert

altid haft Plads i et HarnlsMcaiumer paa Slotte-t; roen foruden

dette fandtes der endnu paa Slottet et Rustkammer, det som

bestyredes af Didrich v. Hildesheim, og som omfattede baade

Rytterharnisker og Sidevaaben. Desuden var der i Frederik IFs

Tid Hevet indrettet et Rustkammer paa Amagertorv, i en Gaarcl

paa T on ets Nordside,

som var blevet til

skødet en Borger An

ders Sorich. mod at

han skulde skaffe-

Plads til Rustkam

merets Beholdninger

af „Stikketøj“ og

„Drabtøj“ til Brug

paa de-n Rendebane,

som ved højtidelige

Lejligheder indrette

des paa selve Ama

gertorv.

I 1572 købte Fre

derik II yderligere et

Stenhus paa Fiske

torvet, hvor Løveapo

teket nu ligger. Om

dette- Rustkammer vi

des det, at der for

uden Harnisker og

blanke Vaaben ogsaa

opbevaredes Skyde-

vaaben her.

Senere

flyttedes begge- disse

Rustkamre til Ad

m ir a lg a a r d e n paa

Bremerhohn, hvor de

var under Opsigt af Mikkel Plattenslager (d. v. s. Harnisknaager).

Det Rustkammer, som den tredie Rastmester, Heinrich Malders

leben, bestyrede, har sikkert været det saakaldte Staldrustkam

mer, hvori indgik lidt af hvert til Brug for Kongens Befordring. Vi

ved da ogsaa, at samme Waldersleben i Rentemesterregnskaberne

betegnes som „forige reisige Svend“, d. v. s. at han tidligere havde

været ansat i Staldetaten.

Nu blev det hele overført til den nye Tøjhusbygning og anbragt

i den prægtige Sal i første Stokværk, som siden har haaret Navn

343